En kamp at elske Gud og sin næste
– Budene gælder stadig, men det er Jesus som frelser, der er kernen i kristendommen, understreger lektor ved Menighedsfakultetet i Århus Kurt Christensen, som underviser i Kirkehistorie.
På søndag er der indsamlingsdag til Menighedsfakultet. Hvad skal pengene gå til? Hvad er det I kan, som universitetet ikke kan?
– På Menighedsfakultetet har vi en vision om at uddanne unge i teologi på basis af troskab mod Bibelen som Guds ord og med direkte sigte på en kommende tjeneste for Gud i hans kirke. Vi tror, at det er vigtigt for enhver kirke at satse på uddannelse af sine kommende ledere – og at denne uddannelse må være i overensstemmelse med Bibelen og menighedens tro.
– Det er også vigtigt for bibeltro vækkelseskristne at få en grundig viden om Bibelen, kirkens lære og historie – sådan at man kan møde samtidens udfordringer på en kvalificeret måde. Det er vigtigt for kommende præster at få en grundig uddannelse som ballast for den kommende tjeneste; også selvom man ikke får brug for sin hebraisk-viden til hverdag.
– De teologiske fakulteter på universiteterne vil principielt ikke være præsteskoler, og de rummer ret forskellige teologiske opfattelser. Der er således meget stor forskel i selve grundlaget på de teologiske fakulteter og Menighedsfakultetet. Det udelukker dog ikke, at Menighedsfakultetet i praksis har et godt samarbejde med det teologiske fakultet i Århus. Som student på Menighedsfakultetet går man også til en del timer – og til alle eksaminer – på universitetet.
Jesu ord om det største bud nævnes ofte i folkemunde som det centrale i det kristne budskab. Hvorfor? Er det det centrale?
– Det er vigtigt at lægge mærke til, at Jesus først giver et seriøst svar til farisæerne på deres spørgsmål om det største bud i loven. Derefter fører han samtalen over på noget andet – nemlig spørgsmålet om Kristus. – Det viser to ting om Jesu syn på loven. For det første, at budene og loven står ved magt. Det er der ingen tvivl om. I Guds øjne er der noget, der er godt, og andet, der er ondt. Men for det andet vil Jesus sige: Det vigtigste er ikke loven og budene, men Kristus, der kom som frelser for syndere.
– Derfor må vi som Jesus slå det fast fra prædikestolene og i alle sammenhænge: Guds bud står fast, men de er ikke kernen i kristendommen. Budene gælder og engang skal vi stå Gud til regnskab for, om vi har holdt budene. Men netop derfor gælder det om at holde sig til Jesus Kristus, der er den eneste, der kan frelse os fra alle vore overtrædelser og forsømmelser. – Vi har brug for en Frelser – derfor er Jesus Kristus det centrale i det kristne budskab. Overfor Gud på dommens dag er vi helt afhængige af, hvad Jesus har gjort. I vores liv med hinanden her på jorden har vi dog stadig brug for Guds bud at leve efter.
Samtidig er ordene om at elske Gud og sin næste som sig selv så svære at efterleve, hvorfor?
– Fordi vi er præget af syndefaldet. Det hedder i Folkekirkens trosgrundlag, den Augsburgske Bekendelse: Efter Adams fald fødes alle mennesker med synd, dvs. uden frygt for Gud, uden tillid til Gud og med begær. – Selv som troende kristne bærer vi denne natur i os. Derfor ligger det ikke naturligt for os at elske Gud og elske vores næste. End ikke selvom vi er frelst ved troen på Jesus Kristus. Der er en kamp vi skal kæmpe livet igennem.
– Noget af det, der kan gøre kampen hård i vores tid er, at vi påvirkes i stik modsat retning af de fleste medier. Der lyder så meget gudsbespottelse ind i vores ører, at det let kan komme til at præge os. – De mange religiøse opfattelser, der præsenteres for os, kan let få os til at glemme, at der kun er een Gud – og ham skylder et menneske at bøje sig for. Og de moralske synspunkter, der f.eks. præsenteres i mange film, går ofte stik imod Guds ti bud. Vi præges imidlertid af det, vi ser – og derfor bliver kampen for selv at leve efter Guds bud ikke just lettere.
Hvad kan du – som lektor og troende – tage med dig ud i hverdagen fra søndagens tekst?
– Jeg vil først og fremmest glæde mig over, at Jesus har mindet mig om, at vi ikke skal gå og være optaget af loven, men af Kristus. Går vi og er optaget af loven og budene, bliver livet let tungt og trist og mismodigt. Er vi optaget af Jesus Kristus, så er der glæde og frimodighed og håb og lovsang. – Jeg glæder mig også over Jesu løfte om, at Gud en dag skal lægge alle sine fjender under Jesu fødder. En dag skal døden og Djævelen ikke længere have nogen magt i verden. En dag skal vi ikke længere kunne fristes af nogen synd.
Matt. 22, 34-46
v34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. v35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. v41 Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. v44 Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? v45 Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! v46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«
