Kristen turistradio på Bornholm
Den kristne medietjeneste UCB United Christian Broadcasters sender dagligt turistradio på svensk og tysk hele sommeren.
UBC Bornholm gentager initiativet fra sidste år og sender turistradio fra den 28. juni. Programmerne byder på meditativ musik og berører eksistentielle spørgsmål.
Der sendes hver dag kl. 08.30, 12.30 og 16.30. Programmerne kan høres over hele Bornholm på frekvenserne: FM 92,8 93,1 98,6 104,4 og 104,9. Ud over de svensk/tyske turistprogrammer bringer radiostationen musik de fleste af døgnets timer på de lokale frekvenser.
Med radioprogrammerne vil stationen yde sit bidrag til, at ferien på Bornholm bliver rekreativ og inspirere øens turister til at lade op og tænke nye tanker.
Samtidig uddeler UCB Bornholm et andagtshæfte, Et ord til dagen, som kan hentes gratis på dansk og svensk på de fleste af øens turistkontorer.