Så gør det dog!

Kun ved handling føres det tænkte og talte ud i livet.”Just do it!” er det velkendte slogan fra Nike sportsbeklædning. Noget der med held kunne hænges op over enhver kirke og prædikestol.
For det er som om vi kristne er villige til hvad som helst, bare vi ikke behøver gøre det, som Gud har befalet os. Vi hører gerne på alenlange prædikener, vi går gerne frem til forbøn og tager gerne imod flere profetier.
Og ikke noget galt med det. Vi bliver blot hjulpet hele vejen hen til det punkt, hvor vi selv skal tage et skridt i tro. Men dér stopper vi op.
Vi har hørt om bøn – skal vi nu til at bede, måske sætte det lidt i system, så det bliver en daglig rutine?
Vi har hørt om kærlighed til næsten – skal vi nu invitere naboen på middag eller besøge en flygtningefamilie?
Vi har sågar hørt, at ”disse tegn skal følge dem, der tror” – skal vi vove at lægge hænder på de syge i bekendtskabskredsen?
Og måske fik vi en profeti: ”Gud vil bruge dig til det og det”. Skal vi bare springe ud i det – eller i det mindste gøre os nogle praktiske forberedelser?
Vi blev måske udfordret til mission – skal vi gøre mere end give skilling her og der, måske selv fortælle om det vi tror på?
Men nej, det er at gå for vidt! Nu skal vi jo heller ikke blive fanatiske! Eller hvad?
Vi kan tænke, snakke og endda bede nok så meget. Hvis ikke der er nogen, der gør noget, kommer der ikke til at ske en dyt i Guds rige. Lydighed er altafgørende:
”Om nogen vil gøre Hans vilje, skal han erfare om læren er fra Gud eller jeg taler af mig selv“, sagde Jesus *).
Overalt, hvor det kristne budskab har fremgang er det fordi de kristne gør en forskel – i den åndelig verden gennem bøn, selvfølgelig. Men skal det få fysisk gennemslagskraft, må det efterfølges af handling.
Kære læser: Du ved selv, hvad Gud har mindet dig om.
Så gør det dog!
*) Johs. 7,17 – 1947 overs.