Kirken overlever

Når man ser, hvad der sker med Folkekirken i Danmark, kan man godt miste modet. Specielt hvis man, som jeg, er medlem og har været det hele sit liv. Men Guds kirke er heldigvis mere end én bestemt kirkeordning.Et par læsere er faldet over, at vi i sidste nummer gav noget forbruger-oplysning om, hvordan man – i givet fald – kan melde sig ud af Folkekirken.
Det er da også trist, at vi er nået dertil, at mange troende i Folkekirken nu føler sig hjemløse og trængt ud af politiske dagsordner fra politikere, hvoraf mange ikke engang er troende eller medlem af Folkekirken.
Når ritualet til vielse af homofile par kommer, så er vi nogle, der vil forlade Folkekirken, mens andre vil vælge at fortsætte, selv om de bestemt heller ikke er enige. Det er en sag om samvittighed, hvor vi kristne må prøve at forstå dem, der går – eller bliver.
Det vigtigt, at vi ikke bliver så optaget af ”kirkekampen”, at vi glemmer, hvad en kirke egentlig er.
Ifølge Ny Testamente, – som burde være kirkens grundlag – handler det ikke om bygninger. Eller om en bestemt kirkestruktur, som er historisk-kulturelt bestemt.
Kirke er ganske enkelt fællesskabet af dem, der følger Jesus Kristus og hans forkyndelse.
Jesus taler selv kun én gang om kirken – nemlig da han udnævner Peter (og hans bekendelse) til at være klippen, som han vil bygge sin kirke på.
Derimod taler Jesus 50 gange om Guds rige. Og han siger, at det ikke er synligt, men indeni dem, der tror.
Det er skønt at vide, at selv om så alle kirkeretninger faldt sammen eller kom på afveje, så ville Guds rige fortsat være i os, der tror. Jesus har lovet, at ”dødsrigets porte” aldrig skal lukke sig over hans kirke. Den vil altid være der, nogle gange som en officiel kirke, andre gange under jorden som i Kina, men altid sejrende i kraft af Jesus Kristus. Som der står i Åbenbaringsbogen 5, er han Lammet, der blev slagtet, ”og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden.”
Dét fællesskab fortsætter.

Af redaktør Henri Nissen