Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kære Suh
Jeg har en ”dårlig samvittighed”, som jeg håber du vil give mig nogle kommentarer på. Jeg har en rigtig sød og dejlig mand, han er meget opmærksom på mine behov og tager dejligt meget del i mit liv. Hvis der fx er et dokumentarprogram i fjernsynet, som jeg synes er interessant, ser han det tit sammen med mig. Det nyder jeg rigtig meget, synes det er dejligt, at vi kan snakke om det bagefter. Min dårlige samvittighed går på, at jeg ikke er særlig god til at gøre det den anden vej, fx vil han gerne se programmer om krig eller militæret, åh, det orker jeg ikke. Han har aldrig bebrejdet mig, at jeg ikke ser det sammen med ham, men jeg får alligevel lidt dårlig samvittighed, når han nu gør det den anden vej. Er jeg en ”dårlig kone”? Bør jeg tage mig mere sammen og gøre det?
Hilsen DP.

Kære DP.
Jeg tror ikke, du er en dårlig kone. Bare det, at du overvejer, om du skal ændre adfærd for din mands skyld, er en ganske god indikation på, at du netop er en ”god” kone! At I ser programmer sammen og bagefter snakker om indholdet, tyder også på, at I har noget godt sammen: en fælles interesse i at lære hinanden endnu bedre at kende, udforske og måske også udfordre hinanden endnu mere. Det er noget, der er med til at gøre et parforhold sundere og stærkere. Mange par taler alt for lidt sammen, og et program i fjernsynet kan være et udmærket udgangspunkt for at få en snak i gang. Jeg mangler lidt flere oplysninger fra dig for at kunne svare mere konkret. Ser din mand fx de programmer, som har din interesse, udelukkende for din skyld – eller har han måske egentlig også en egen interesse i dem? Det kunne måske være, at det slet ikke var det helt store ”offer” for ham, men noget, I bare har sammen, og som du ikke behøver at tænke på som en belastning for ham? Mænd er jo ikke nødvendigvis modstandere af alt, som kvinder synes om!
For det andet kunne det være vigtigt for dig at vide, om din mand reelt set savner dig ved sin side, når han ser programmer om militæret/krig? Med fare for at overgeneralisere vil jeg vove den påstand, at mange mænd ikke ænser så forfærdeligt meget andet omkring dem, når de ser et program, som virkelig har deres interesse. Prøv fx at få kontakt med en mand, når han følger med i en spændende landskamp! Hvis din mand altså har det helt fint med at se disse programmer alene, så er det spild af skønne kræfter at gå rundt og peppe dig selv op til at se dem sammen med ham. Det kan også være, at han har det fint med, at du ikke bryder dig om at se dem, men synes, det er hyggeligt, at du sidder i sofaen sammen med ham. I så fald kan du måske overveje at tage en god bog med i sofaen og læse den – ved siden af ham. Så er I på en måde sammen alligevel. Ønsker han derimod, at du direkte ser programmet med ham, for at I kan snakke om det bagefter, så er det måske en god idé at overveje at se bare et enkelt program sammen med ham en gang imellem. Måske, nu da I er gode til at snakke sammen generelt, kan I netop snakke om, hvorfor du ikke har lyst til at se programmerne. Eller måske vil din egen holdning til dem ændre sig, når du hører, hvad din mand får ud at se dem.
Hilsen Suh

Kære Suh
Jeg er en senior i slutningen af 50’erne og har et enkelt spørgsmål til dig: i de sidste par år har jeg haft meget let til tårer, noget jeg ikke har oplevet før. Det kan være både en trist eller en smuk oplevelse, der udløser tårerne. Det er ikke decideret et problem for mig, jeg står ved, at vi alle har følelser, men det undrer mig, at det sådan er kommet over mig. Er det naturligt, at man får det sådan med alderen, eller er det bare mig, der er gået hen og blevet lidt sentimental?
VH. B.

Kære B.
Der er nogle forskere, der mener, at dette fænomen kan have en hormonel forklaring. Hormonet prolaktin skulle nemlig være med til at udløse tårer i forbindelse med følelsesmæssige oplevelser. Prolaktin er også det hormon, som er med til at sætte gang i mælkeproduktionen hos kvinder, hvilket måske også kan forklare, at mange kvinder bliver voldsomt grådlabile netop det første stykke tid efter fødslen, når mælken for første gang løber til. Mængden af prolaktion findes i samme mængder hos piger og drenge indtil puberteten, hvorefter det falder væsentligt hos drengene for dog at vende tilbage omkring 50-årsalderen. Det kunne forklare, hvorfor du har oplevet netop at have haft lettere til tårer de senere år.
En anden forklaring kan være den naturlige følsomhed, som mange oplever forstærket som følge af modenhed og de erfaringer, man drager sig af livet. Fx er der mange, der oplever at være blevet langt mere ”sarte” i forhold til film, nyheder, historier, der involverer ulykker eller overgreb på børn, efter at de selv er blevet forældre. Man kan sige, at den livserfaring, som vi alle får på den ene eller anden måde, gør os bedre i stand til at se og mærke nuancerne i forskellige situationer – vi kan måske bedre forstå dem, sætte os ind i dem, fordi vi efterhånden har oplevet et eller andet, der minder om, og vi påvirkes derfor også mere af dem. På den måde kan også alderen og den erfaring, der følger med her, have indflydelse på din lidt større tilbøjelighed til tårer.
Hilsen Suh

Hej Suh
Jeg er en pige på 21, jeg har lagt mærke til, at jeg på det sidste er begyndt at svede mere end jeg plejer i forskellige situationer. Efter jeg er blevet opmærksom på det, bliver jeg vildt nervøs, når det begynder, og det er blevet et stort problem for mig nu. Min læge siger, at der ikke er noget galt med mig, og at jeg bare skal vente på, at det går over. Kan det være noget psykisk?
Pige, 21

Kære Pige, 21
Ja, din situation kan godt skyldes noget psykisk. Man kalder det i fagsprog for fobi-fobi: angsten for angsten. Du har måske i første omgang naturligt svedt lidt ekstra i nogle situationer og er ved en tilfældighed blevet opmærksom på det. Dette har medført, at du derefter har haft en overdreven opmærksomhed på din krops reaktioner, således at lidt ekstra kropsvarme (som du tidligere slet ikke ville have bemærket), nu pludselig føles som gigantiske svedeture. Din angst for at sveden skal komme, fremprovokerer samtidig ironisk nok netop sved (som jo er en af kroppens reaktioner på angst), hvilket igen får dig til at blive endnu mere nervøs og derfor til at svede endnu mere. På denne måde bliver det en selvforstærkende ond cirkel.
Du er derfor nødt til at sætte ind over for dine nervøse tanker – lukke af for dem, overhøre dem og berolige dig selv ved at overdøve dem med nye sætninger som: ”pyt med hvis jeg sveder lidt, det dør jeg ikke af!” eller: ”nå, nu sveder jeg da vist lidt igen, det går over”. Distraher også gerne dine tanker – flyt bevidst fokus væk fra din krop og over på noget andet.
Samtidig er det vigtigt, at du sørger for at have en god krops-hygiejne, tage bad dagligt og bruge en god deo. På den måde ved du med dig selv, at du ikke lugter eller skiller dig mærkbart ud, selvom du sveder lidt ekstra ind i mellem. Det afhjælper som regel også angsten for selve sveden lidt.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk