Er det virkelig prisen værd?
I løbet af de sidste 16 år, hvor jeg har tjent Gud som missionær langt væk hjemmefra, har mange mennesker spurgt os, om det er dét værd. Der er dage, hvor vi har stillet os selv det samme spørgsmål.
Er det dét værd?
Er det dét værd at leve 10.000 kilometer væk fra din universitetsstuderende datter?
Er det dét værd, at din søn går glip af at se bedsteforældre, onkler, tanter jævnligt?
Er det dét værd at gå glip af vigtige familiesamlinger som bryllupper og helligdage?
Er det dét værd at gå glip af at være sammen med din kirke hver søndag?
Er det dét værd at efterlade næsten alle dine jordiske ejendele for at starte helt forfra med at gøre et nyt hus til et hjem?
Er det dét værd at opgive dit hus i nærheden af stranden for at bo i et lejlighedskompleks i en forurenet by med 8 millioner mennesker?
Er det dét værd at opgive din hund, som er for gammel til så lang en flytning?
Er det dét værd at leve i et fremmed land, hvor dit lyse hår, din blege hud og dine blå øjne får dig til at skille dig ud som en svaneunge i en anderede?
Er det dét værd at bruge måneder på at studere et fremmed sprog og stadig kun være i stand til at tale det på et niveau som en tre-årig?
Er det dét værd at blive analfabet at være ude at stand til at læse vejskilte, breve, bøger, menuer og endda hvad der står på din fjernbetjening?
Er det dét værd at skulle håndtere transportudfordringerne ved ikke at have en bil?
Er det dét værd at opgive alle goderne ved dit hjemland?
Er det dét værd at leve i et land, som fornægter eksistensen af Gud?
Svaret er JA. Hvis bare et menneske hører om Jesus Kristus fra vores læber, ser ham gennem vores handlinger og lærer om miraklet Immanuel at Gud er med os, så er hvert minut, som vi bruger så langt fra vores hjem helt sikkert det hele værd.
Af en anonym missionær et sted i Asien