300 til gospelfest i Hillerød
Mere end 300 mennesker brugte sidste weekend i marts på at synge gospel, ikke kun for musikkens skyld, men også for at mærke Gud.- Jeg mødte lige én i frokostpausen, som ikke var vant til at komme i kirkesammenhænge. Hun fortalte, at hun manglede ord for, hvad det betød for hende at være her. At der var en form for forløsning i at synge igennem, fortæller Lars Frederiksen.
Lars er musikkonsulent i Luthersk Mission (LM), som arrangerer Days of Gospel. Det er en weekends intensivt gospelprogram, som slutter med en koncert. 300 mennesker i alle aldre og med vidt forskellig baggrund havde valgt at bruge sidste weekend af marts på arrangementet i Hillerød.
Lørdag eftermiddag. Hallen på Johannesskolen er fyldt af en mærkelig blanding af koncentration, træthed og begejstring. Koret sidder på stolerækkerne og er delt op efter deres stemmer. Sopraner til venstre og alter til højre. Bas og tenor i midten. Ruth Waldron, gospelsanger fra London, står på et lille podie og instruerer:
– Kom så, op at stå, forfra igen, I har gjort det godt, opmuntrer hun, mens koret anstrenger sig for at bevare koncentrationen. De har været i gang siden morgen og kaffepausen nærmer sig hastigt.
– Okay, I kan få kaffepause efter en gennemsyngning, hvis I lover at huske, hvad I har lært til efter kaffe, lokker Ruth, som sammen med Wayne Ellington instruerer det store kor.
Det er fjerde gang, LM arrangerer Days of Gospel. Og det er der to grunde til, forklarer Lars:
– Selvfølgelig ønsker vi at give folk en god musikalsk oplevelse. Men den primære årsag til arrangementet er, at vi ønsker at give folk en åndelig oplevelse. At der måske er nogen, der møder Gud for første gang, eller på en ny måde. Eller at folk bliver sat i brand igen. Derfor er det heller ikke lige meget, hvem der dirigerer. Det bliver nødt til at være nogen, som har troen inde under huden.
Søndag eftermiddag. Det store kor fylder hele scenen godt op. På stolerækkerne er der nu familie og venner. Gospellyden klinger harmonisk og inderligt fra kor og solister. Det er en mild lyd, men alligevel intens. Der er plads til børn, der danser lidt i gangen, dem der står og klapper og de andre, som helst vil sidde ned.
Men gospel er ikke bare sang. Gospel er også at have et budskab med det man gør. Ruth Lynchs pianist Lloyd Gordon, som har spillet med store navne som Tina Turner, taler til både kor og gæster om magten i Guds kærlighed, og hvordan den kan hele vores sår og åbne os op til livet igen.
Bagefter får dirigenterne salen involveret i en slags kanon. Det lyder faktisk rigtig godt. Og tilhørerne må give koret ret i, at der er noget, som er bedre end at lytte til gospel. Og det er selv at synge gospel.
Johannes Ramskov, 27:
– Jeg er på her, fordi jeg plejer at synge i to gospelkor. Men nu har vi fået barn, og så er det ikke så nemt med tiden længere. Derfor skal jeg have et ordentligt skud gospel nu, fortæller Johannes med et smil.
– Det sjove er jo, at jeg kom i går med ingen energi, men nu har jeg dobbelt så meget.
– For mig er gospel for alle. Det giver os lov til at synge og hoppe og danse sammen og fjerner vores almindelige kultur og tradtioner.
Johannes kommer i en frikirke til hverdag og er også lærer på Johannesskolen, hvor gospelstævnet foregår. Det er første gang, han er med.
Ann-Sofie Larsen 20 og Tove Hansen 52:
– For os er det lidt en familiebegivenhed, fortæller Tove, som er Ann-Sofies mor. De kommer begge to fra LM og har været med alle fire gange, der har været Days of Gospel.
– Jeg har sunget i kor, siden jeg var barn. Men selv om man kan meget, lærer man så meget nyt på sådan en weekend. Jeg synes, man kommer tæt på hinanden og tæt på sin tro. Det er ligesom en anden måde at få frisket det op, som jeg altid har troet på, fortæller Ann-Sofie.
– Jeg lever på det i mindst 14 dage efter. Ikke bare i tankerne, jeg synger også hele tiden, fortæller Tove.
– Jeg har talt ned til det her den sidste måned og glædet mig så meget, smiler Ann-Sofie.
Johannes Danborg, 56:
– Jeg er meget interesseret i gospelmusik, jeg synes, det giver mig glæde i hverdagen, fortæller han. Han synger i forvejen i gospelkor til hverdag, men det har han ikke altid gjort.
– Jeg har faktisk aldrig været særlig god til at synge, men gospel giver plads til, at man kan komme, som man er, og så udvikle sig derfra, siger Johannes, som normalt har sin gang i Folkekirken.
– Der synger vi ikke gospel, men vi synger i det mindste meget. Og det nyder jeg. For mig er sang en måde, som jeg kan udtrykke mig på, forklarer han.
Johannes fortæller, at dirigenterne på Days of Gospel er rigtig dygtige:
– Og så kan man mærke, at de har et budskab.
