Nordmænd i Israel føler “en sympatisk støtte”

Israelere har vist en strøm af sympati angående de grusomme angreb i og nær Oslo, siger Norges ambassadør i Israel, Svein Sevje, til den israelske morgenavis, “Ha’aretz”.- Vi har haft en enorm mængde af besøgende, der ønskede at udtrykke deres sympati med ofrene for de brutale drab, siger Sevje. Hertil kom en masse breve og e-mails fra israelere, der udtrykte deres kondolence, støtte og solidaritet – det var bevægende.

Han siger, at han samtidig ikke er uvidende om den vrede, der udtrykkes af nogle israelere, som anklager den norske regering for ufølsomhed over Israels sikkerheds-bekymringer og tilmed antisemitisme, fordi Norge støtter bestræbelserne på at oprette en palestinensisk stat.

– Måske israelerne ikke forstod, hvor megen medfølelse, der var i Norge, da israelere blev angrebet, sagde Sevje, og henviste hermed til den bølge af palestinensiske bombninger og skudangreb, som israelere var konfronteret med i 1990’erne. Der var ingen skadefryd da om, “at det fortjener I på grund af den måde I behandler palestinenserne. Det var en ægte følelse af solidaritet og medfølelse. Norske ledere har ikke opfordret til en overvågnings-stat, som vil begrænse demokratiske rettigheder. Norges statsminister og udenrigsminister har udtalt, at Norge stadig vil være genkendeligt imorgen. Nogle yderligere sikkerhedsforsnatsltninger vil blive overvejet, men ikke på en drastisk bekostning af demokratisk frihed. Svaret er, at der ikke bliver et mere begrænsende samfund, men en nation med mere gennemskuelighed og involvering.

En anden norsk udtalelse fra Israel kommer fra historikeren Hildegunn Egdetveit, som har levet i Jerusalem i 12 år og er formand for den norsk-israelske venskabsforening.
Hun siger, at der i Norge er udtryk for national enhed, hvor folk omfavner hinanden på gaden i forståelse og kærlighed.

– Det forekommer noget urealistisk – at de vil vise, at at de ikke giver efter for denne sindssysge person, men med deres reaktion vil vise, at det er mislykkedes totalt for denne terrorist.

“Ha’aretz” skriver videre, at mange israelere drøfter, hvordan angrebene er forbundet med konflikterne i Mellemøsten. Den mistænkte massemorder har offentliggjort et manifest, hvori han giver udtryk for had af muslimer og slår til lyd for deres udvisning af Europa.

– Men, siger Egdetveit, den norske nation sørger stadig over dens tab og er endnu ikke begyndt virkelig at drøfte de videre konsekvenser af morderens motiveringer. Det er vigtigt at give Norge tid til at sørge over, at det ikke længere er uberørt af terrorisme. Jeg ved ikke, om de virkelig forstår, hvad der overgået dem. Men jeg ved, at de er i dyb sorg og chok. Det er vigtigt, at man tager en pause, før man begynder at drøfte de barske virkninger af politiske drab. Sårene er stadig åbne.

Et anderledes land

Den store amerikanske avis, “International Herald Tribune”, skriver idag i en reportage fra Oslo at Norge idag er anderledes end det mono-etniske land, det var for 40 år siden. Over 11 procent af Norges 4.9 millioner indbyggere er indvandret fra lande som Pakistan, Sverige, Polen, Somalia, Eritrea og Irak.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I samme blad skriver professor Thane Rosenbaum fra Fordham University, at Norge er uforberedt – juridisk og moralsk – på at håndtere en så uhyrlig ugerning.

– Mange tror, at dødsstraf er passende, fordi dette kommer nærmest til hævn for ofrene, skriver han. Norge vil måske overveje dette. Meningsmålinger viser, at de fleste mennesker verden over støtter dødsstraf, især for lovbrydere betragtet som “det værste af det værste'”. Anders Behring Breivik er kvalificeret til dette. En retfærdig følge i Norge vil – i betragtning af antallet af unge liv, der er taget – nok være utilfredsstillende.

I endnu en artikel om emnet i samme blad skriver Jostein Gaarder, sammen med professor Thomas Hylland Eriksen fra Oslo Universitet:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Det er for tidligt at udtale sig om, hvorhvidt noget positivt vil dukke op efter denne tragedie. Vi håber, at Norges mangeårige konsensus om immigration og integrering ikke vil blive undergravet. Indtil forrige uge har norske mydigheder ikke opfattet det yderste højre som en sikkerhedstrussel. Breivik har nu vist, at de der påstår, at de vil beskytte den næste generation mod islamisk ekstremisme faktisk er den største trussel.

(Jostein Gaarder fremkaldte kontrovers i Norge, efter at han offentliggjorde en artikel, hvori han sammenlignede Israel med Taliban-styret i Afghanistan og erklærede, at Israel som apartheid-stat har mistet dets ret til at eksistere).

Ikke vore venner

I Israels største blad, “Yediot Aharonot:”, skriver Raphael Mimoun:

– Efter århundreder af åben og utilsløret antisemitisme har Europas yderste højre ændret dets hadefulde tale og ophidselse til at tage sigte på immigration fra islamiske lande og muslimer og arabere, der lever i Europa. Mange israelske politikere, omfattende medlemmer af knesset, og regeringsembedsmænd har budt varmt velkommen til støtten fra disse yderliggående højregrupper og politiske partier. Dette har været en foruroligende fejltagelse. De fleste af disse grupper har tydelige fascistiske, ny-nazistiske, islamofobiske og racistiske tendenser. Mange af deres politikere har fremsat åbenlyse antisemitiske kommentarer og har benægtet holocaust. Til trods for dets internationale isolation bør Israel aldrig knytte sig til sådanne bevægelser. Det vil blot skade dets allerede negative image og lave internationale stilling, og det vil give argumenter til de, der betegner Israel som en fascistisk stat – det repræsenterer en moralsk plet, en etisk afvigelse for det jødiske folk. Hadere af arabere og muslimer i Europa og Nordamerika bør ikke hilses velkommen som allierede. Israels allierede må være de, hvis værdier, opfattelser og vision af verden er på linje meed vores.


Artiklen fortsætter efter annoncen: