Hillsong vakte begejstring

1500 havde tirsdag aften taget turen til Kolding for at høre det populære lovsangsband.Den 6. september gav verdens nok meste kendte lovsangsgruppe, Hillsong fra Australien koncert i Kongreshallen i Kolding.

Koncerten med Hillsong bød på kendt og nyt lovsangsmusik, en prædiken og et flot lysshow.

Hallen var fyldt med mennesker, her i blandt mange unge fra forskellige ungdomsklubber, foreninger og andre efterskoler, som alle ventede spændt på at høre bandet. Hillsong har siden 1992 været omdrejningspunktet for lovsangen i den lokale kirke i Australien. Deres sange synges i kirker verden over, og Hillsong har udgivet adskillige guld- og platinsælgende albums. De har netop udgivet albummet God Is Able, der indeholder 11 nye lovsange til brug i kirken eller stuen.
Koncerten blev arrangeret af Glow Koncerts, som senere på måneden indbyder til koncert med Jesus Culture.

Udfordringen var med i Kolding og spurgte nogle af tilskuerne, hvad de syntes om koncerten:

Mette, 17 år og Rebecca 19 år fra Vejle, i midten Thomas, 31 år, Aalborg og til højre Jacob Mikkel, 29 år, Aalborg

Mette: Vi deltog begge i Hillsong konference i London her i sommer og er blevet store hillsongfanatikere.
Jeg har kendt dem siden, jeg var barn. Jeg synes, deres sange er rigtig fede.
Rebecca: Jeg hørte om koncerten i Vejle pinsekirke. Jeg syntes, det var tilpas med både prædiken og lovsang.
Prædiken talte lige så meget som musikken. Det var rigtig fedt, og vi fik meget for pengene.

Thomas, 31 år, Aalborg: Det var en fantastisk koncert og især godt med et indslag i midten, hvor folk fik tid til at møde Gud.
Jeg mærkede Guds nærvær og håber, Hillsong kommer igen. Dog uheldigt at det faldt på en hverdagaften. 270 kr. er mange penge for en koncert, men helt sikkert dem alle værd.

Jacob Mikkel, 29 år, Aalborg: Jeg har hørt Hillsong i mange år og synes, det har været en utrolig god aften. Gud har fået lov til at røre ved mennesker og har mødt mig personligt. Prædiken var god og ikke for lang i forhold til antal sange. At de spillede gamle sange midt i det hele, gav et ekstra krydderi til folk, der var lidt ældre.

Freja fra Århus: Det var en vildt fed koncert, hvor Gud arbejdede for folk. Gud er stor, han har været her i aften. Det var en fantastisk oplevelse bare at være her. Tak Hillsong – I skal komme tilbage meget snart, for Gud skal blive ved med at arbejde i danskernes hjerter. Gud skal løfte os op, som han gjorde her i aften.