Hagekorset og Davidsstjernen: Flere film-rædsler fra nazi-tiden

Man kan godt få nok af nazifilm, som der er kommet nogle stykker af på det sidste.
Det er svært at bære at blive ved med at se på al den ondskab. Men det er vel for, at vi ikke skal glemme – det her må ikke ske igen.
Og så er der en sær logik i, at fordi noget er så ”forkert” eller ondt, at man tror, det er løgn, er der nogen, der i ramme alvor mener, at det er ”løgn”, dvs. aldrig har fundet sted (det gælder fx Holocaust). Hvem andre end Løgnens Far kan så stå bag?

Den katolske Luxembourg-præst, Abbé Henri Kremer, der opholder sig i kz-lejren Dachau, bliver i februar 1942 pludselig løsladt og sendt hjem, fordi han skal forsøge at få sin biskop og menighed til at samarbejde med nazisterne. Kremer får ni dage til at udføre opgaven – ellers vil han blive sendt tilbage til Dachau. Den niende dag fortæller en ret ubehagelig historie om en præst, der tager sit kald særdeles alvorligt.

To af de fire film, der omtales her, har samme begivenhed som baggrund: Natten til den 16. juli 1942. Det er et sort kapitel i fransk historie. På det tidspunkt havde Frankrig en antisemitisk regering, der brugte jøderne som en ”handelsvare” for at opnå visse ”fordele” i forhold til den nazistiske besættelsesmagt. Denne nat gik det ud over omkring 13.000 parisiske jøder, der blev hentet af politiet.
I Beslutningen fortælles der om den forfærdelige begivenhed, og hvad der skete i den forbindelse, på en næsten dokumentarisk måde. Den katolske kirke spiller en positiv rolle i historien, som da en fremtrædende repræsentant for den bemærker: At kæmpe mod Hitler er at kæmpe mod Antikrist. Eller da en (jødisk) dreng kommer med en ganske tankevækkende kommentar: Hvis Kristus kom tilbage, skulle han bære den gule stjerne.
De kaldte hende Sarah griber historien an ret anderledes an. I 2002 skal en journalist skrive om begivenheden, og hun finder under sin research frem til en historie om en jødisk pige, Sarah, der gemmer sin lillebror i et skab og låser, inden familien bliver hentet af det franske politi. Sarah er sikker på, at hun snart vil vende tilbage og lukke ham ud, men det sker ikke … Historien er godt og spændende fortalt, omend den er lidt for ”kulørt” efter min smag.

I Beslutningen bliver Hitler indirekte omtalt som Antikrist. i Jud Süss sidestilles Goebbels med Djævelen. Historien om skuespilleren Ferdinand Marian – der skulle være sandfærdig – er nemlig historien om en mand, Marian, der indgår en pagt med ”djævelen”, Goebbels. En pudsig detalje ved denne Hitlers propagandaminister er, at han i overensstemmelse med kendsgerningerne halter – pudsig, fordi folkeeventyrets djævleskikkelse fremstilles som halt, og man kan så spekulere på, om Goebbels med sit demagogiske, for ikke at sige dæmoniske væsen, har set sig selv som en ”Hinketeufel”. Jud Süss er på grund af det psykologiske drama i historien den mest interessante af de fire her omtalte film. Her ser man nogle af de mekanismer, der har været i spil bag kulisserne i nazi-regimet, og det er ret skræmmende.
Niels Jørgen Vase

Den niende dag • 95 min.
Kirkebutik.dk-pris: 95 kr.
Beslutningen • 120 min.
De kaldte hende Sarah
106 min.Jud Süss – I ondskabens tjeneste • 114 min.