Når ord ikke er nok
– Lovsang kan komme som en spontan reaktion på Guds aktion, mener 25-årige Maria Lersch, der læser teologi på Menighedsfakultetet i Oslo og virker som lovsangsleder i Trefoldighedskirken
Hvad siger Zakarias lovsang dig som lovsangsleder?
– Zakarias lovsang står i sammenhæng med to andre lovsange: Marias lovsang kommer lige før og Simeons lovsang lige efter. Hos alle tre kommer lovsangen som en reaktion på Guds aktion. Gud har handlet, og de bryder spontant ud i lovsang.
– Elisabeth var for gammel til at få børn, men Gud handlede på trods af omstændighederne. Miraklet skete udelukkende på Guds initiativ.
– Jeg hæfter mig også ved begyndelsen af teksten, hvor der står, at Zakarias blev fyldt med Helligånden, og så kom lovsangen.
– I lovsangen fornemmer vi Guds nærvær. C.S. Lewis har beskrevet det således: I tilbedelsen giver Gud sig selv og sit nærvær til os. I lovsangen kan Helligånden fylde os, så vi spontant får lyst til at give udtryk for vores taknemlighed til Gud.
– Det oplevede jeg selv forleden dag. Jeg sad i køkkenet, og pludselig blev jeg fyldt med en sådan taknemlighed til Gud for min familie, at jeg brød spontant ud i lovsang til Gud.
Nogle afsnit forinden har vi læst, hvordan Zakarias bliver stum på grund af sin vantro overfor englens budskab om en søn. Det første, Zakarias gør, da han får sin stemme igen, er at prise Gud, fuld af tro og tillid. Hvad er det sket med Zakarias i mellemtiden?
– Mange af Salmerne i det Gamle Testamente er egentlig klagesange, men de ender gerne i tillid til Gud. De minder om, at Gud har været god og trofast gennem historien. Zakarias ser i sin lovsang her tilbage på Guds løfter, og han vidner om, at Gud holder ord, og han udtrykker sin taknemlighed for Guds konkrete handlen.
Zakarias profeterer i lovsangen. Kan lovsang også i dag være profetisk?
– Det profetiske aspekt vil til enhver tid være en del af lovsangen. Helligånden kan fylde mennesker og give dem en lovsang, som er profetisk. Måske i form af en opmuntring til en enkeltperson eller menighed, der kan minde os om Guds storhed og trofasthed eller være fremadskuende.
– I lovsangen vil der også altid være det fremadskuende element af en himmelsk forventning. I lovsangen forbereder vi os på at møde Jesus fuldt ud foran tronen. I lovsangen deltager vi i en himmelsk lovsang, som allerede er i gang.
I lovsangen beskriver Zakarias sin søns opgave som profet, og teksten slutter med en beskrivelse af Johannes, der går ind i kaldet. Hvad siger den del dig?
– En profet går altid forud og melder en andens ankomst. Han peger væk fra sig selv og hen på det, der skal komme. Johannes bliver en slags annoncør for Jesus.
– Jeg er vokset op som missionærbarn i Bangladesh. Derfra husker jeg, at når der kom en ny film til byen, så var der en mand, der cyklede rundt med en megafon og annoncerede filmen. Når filmen så kom, glemte folk alt om annoncøren, for det var ikke længere ham, men filmen der var vigtig.
– Sådan var det også med Johannes. Det var ikke ham, men Jesus der var vigtig. Derfor tilbragte Johannes også tiden inden sin tjeneste i ørkenen, som var et renselsessted.
Zakarias’ lovsang
v67 Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:
v68 Lovet være Herren, Israels Gud,
for han har besøgt og forløst sit folk.
v69 Han har oprejst os frelsens horn
i sin tjener Davids hus,
v70 sådan som han fra gammel tid har forkyndt
ved sine hellige profeters mund:
v71 at frelse os fra vore fjender
og fra alle dem, som hader os,
v72 at vise barmhjertighed mod vore fædre
og huske på sin hellige pagt,
v73 den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
v74 at fri os fra vore fjenders hånd
og give os at tjene ham uden frygt
v75 i fromhed og retfærdighed
for hans åsyn alle vore dage.
v76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
for du skal gå foran Herren og bane hans veje
v77 og lære hans folk at kende frelsen
i deres synders forladelse,
v78 takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
v79 for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej.
v80 Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.
