Vi svindler mere

Vi snyder som aldrig før. En måling viste i 2009, at hver fjerde danske virksomhed har taget en medarbejder i bedrageri i løbet af et år.Siden er det kun blevet værre, lyder vurderingen fra flere revisionsfirmaer. Hos politiet har man da også sigtet halvanden gang flere personer for bedrageri i 2010 end i 2007, skriver Kristeligt Dagblad.
Det drejer sig om alt fra fiktive regninger på få hundrede kroner til regnskabssvindel på flere millioner. Samlet taber virksomhederne omkring to milliarder kroner årligt, vurderer revisionsfirmaet PWC, der stod bag målingen i 2009.