Manus første 14 dage

Manu Sareen har snart klaret de første 14 dage på posten som kirkeminister. Undervejs har der både været klapsalver og buh-råb.- Jeg er stadig i tvivl. Sådan sagde Manu Sareen til Jyllands Posten. Og sådan virker kristendanmarks modtagelse af ham også. Tvivlende.

Før han blev minister har Manu Sareen siddet i byrådet i København. Privat er han gift med Anya og de har to børn.

Nogle er forventningsfulde, andre er forhåbningsfulde og resten er mere pessimistiske, når det gælder den nye regerings beslutning om at gøre Manu Sareen til ligestillings- og kirkeminister, som det nu hedder.

– Forhast dig ikke

Blandt de mere pessimistiske var en af de hurtigste til at melde ud, nemlig formanden for Evangelisk Luthersk Netværk Henrik Højlund.
Han fortalte i en kommentar til Kristeligt Dagblad, at han oplevede valget af Manu Sareen til kirkeminister som en indiktion på regeringens totale ligegyldighed overfor folkekirken. Samtidig er Henrik Højlund klar over at andre mulige kandidater havde haft lignende holdninger. Men han efterlyser et større kendskab til folkekirken hos Manu Sareen.
Evangelisk Luthersk Netværk er især bekymrede for at Manu Sareen store kamp for at homoseksuelle også kan blive viet i folkekirken vil medføre et helt kønsneutralt vielsesritual.
En bekymring, som går igen, også hos mere grundtvigianske stemmer i folkekirken, der sammen med liberale røster pointerer risikoen for at folkekirken går i stykker på ændringen, hvis det ikke gøres med gefühl.
Dermed går en venlig opsang igen både hos optimister og dem, der blot håber:
– Manu Sareen, forhast dig ikke. Også Indre Missions Generalsekretær tilslutter sig det kor, når han venligt inviterer den nye kirkeminister til dialog og formanden for Indre Mission opmuntrer ham til at bruge flere kræfter på en kirkeforfatning end på vielse af homoseksuelle.

Ud af folkekirkens skygge

Det er tydeligt at Manu Sareen og det nye regeringsgrundlag har været med til genstarte et par grundlæggende debatter i folkekirken. Det ene område er vielsen af homoseksuelle og det andet handler om en kirkeforfatning, som regeringsgrundlaget lægger op til.

Nogle forandringer, som virker til at give enten bekymring eller håb i det kirkelige bagland.
Hos nogle debattører er der frygt for, at en kirkeforfatning vil fjerne kirken for langt fra staten, hos andre er der håb om, at en kirkeforfatning vil give større mulighed for folkekirken til selv at styre indre anliggender. Og hos frikirkelige debattører dukker et håb op om at blive trukket lidt ud af folkekirkens skygge.

Tvivlende og søgende

Manu Sareen er indiskfødt hindu, men kom til Danmark allerede som 3-årig. Som voksen valgte han at blive døbt og indtræde i den danske folkekirke. Men han overvejede i august at melde sig ud, som konsekvens af forskelsbehandlingen af homoseksuelle i kirken. En hjertesag for Manu Sareen, som også blev modtaget med kyshånd som minister af Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.
Men han bekender sig til Jyllands Posten, som et søgende og tvivlende menneske, der misunder dem, der kan tro fast og sikkert. Og fortæller til Kristeligt Dagblad, at han synes, det kan være vanskeligt at tale om tro i Danmark.
Fredag den 14. oktober lovede Manu Sareen, at der kommer et kønsneutralt ægteskabsritual til foråret.