Jul uden jøder i Davids by, Betlehem

Hvert år kommer der tusinder af mennesker til Betlehelm for at se Jesu fødeby. Men for jøderne selv er det næsten umuligt at rejse ind i byen, som kaldes Davids by. En ung kvinde knæler og lægger med ærefrygt hånden over sølvstjernen ved jøden Jesu fødested i Fødselskirken. Hun er en af mange tusinde, som rejser til Betlehem. Men næsten ingen jøder kan rejse til Davids by i Judæa.

En munk i Fødselskirken i Betlehem, hvor Jesus blev født.

I Lukas 2,4 kaldes Betlehem for Davids by, fordi det var hjemstedet for den jødiske konge, David. Jesus er af Davids slægt.

Oslo-aftalen

Den 21. december 1995 trak israelske tropper sig ud af Betlehem. PLO fik, som en del af Oslo-aftalen, kontrol over Jesu fødeby. Efter intifada og terroranslag mod jøderne fik jødiske israelere ikke tilladelse til at rejse ind i byen af frygt for, at de skulle blive kidnappet og dræbt.
– Israelere får ikke lov til at komme her. De tror, det er utrygt. Den israelske regering siger, at de da må have militær vagt, siger Carmen Ghattas, som er katolik og med i komitéen, som forbereder julen i Betlehem.

Arafats ophidselse

  
Menneskerettighedsadvokat Justus Reid Weiner ved Jerusalem Center for Public Affairs minder om, at det var Yasser Arafats ophidselse til vold og terrorisme mod Israel, som ledte til færre pilgrimsture til Betlehem.
Han henviser til, at muslimske terrorister i 2002 barrikaderede sig i Fødselskirken, mens Hamas i 2003 hængte billeder af muslimske martyrer på juletræet på Manger-pladsen. Terrorister blev smuglet ind.

Bedre tider for kristne

Weiner siger, at det nu er lidt bedre tider for de kristne i Betlehem.
– I fjor kom der cirka 50.000 mennesker til tre forskellige julefejringer i Betlehem. Vi håber, at der i år vil komme 100.000 i december og januar. Betlehem er afhængig af turister og kristne pilgrimme, siger viceborgermester George Sa’adeh.
– Vi har cirka 3.000 hotelværelser i Betlehem. De er optaget til jul. I løbet af 2012 håber vi på 5.000 flere hotelværelser.

Forbereder til jul 

Sa’adeh fortæller, at man er i gang med juleforberedelser for over 1 mio. kroner med klargøring, juletræer, dekorationer, kor, optog, taler og gudstjenester. Både kirker og selskaber støtter op om forberedelserne.

Betlehems indbyggere

I dag bor der 38.000 mennesker i Betlehem. Ifølge viceborgermesteren er halvdelen muslimer, mens den anden halvdel er kristne. I Betlehem-distriktet er der 180.000 mennesker, inklusiv tre flygtningelejre.
Kristne udgør ifølge Weiner mindre end to procent af befolkningen i de PLO-kontrollerede områder. Der var i forhold til folketallet 10 gange flere før selvstændighedskrigen i 1948.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



»Men du Betlehem, Efrata, som er for lille til at være blandt Judas tusinder! Af dig skal der udgå for mig, en som skal være hersker over Israel, og Hans udgang er fra fordum, fra evigheds dage.« (Mikas bog 5,1).