Paven: uddan unge til at skabe fred

Første nytårsdag var Peterskirken i Rom fyldt til bristepunktet. Folk var mødt op for at høre Pavens budskab under nytårsmessen.
– At uddanne unge mennesker i retfærdighed og fred er dette års tema, og det er en opgave for alle generationer efter to verdenskrige i det 20. århundrede og alle konflikterne efter denne tid, sagde den 84-årige Pave Benedikt XVI.
– At give ungdommen kundskab om sandhed og om grundlæggende værdier og dyder er at se ind i fremtiden med håb i blikket.
Under messen blev paven ført op ad midtergangen i den mægtige kirke på en platform med hjul. Ifølge avisen Dagen lider han af leddegigt.