Haiti fik en kirke i julegave
Lige siden Haitis jordskælv i 2010 dræbte 200.000 mennesker og ødelagde mange kirker, har Baptist Haiti Misison (BHM) arbejdet for at opføre en ny kirke i landet.
11. december stod Williamson Church færdig. Ifølge Christian Telegraph blev kirken indviet med en gudstjeneste, der varede i fire timer, hvor der bla. var forskellige musikgrupper, der underholdt. Præsten, pastor Baker, og BHM fik under ceremonien en mindeplade for deres indsats.
Der har været mange behov siden jordskælvet, og BHM har arbejdet flittigt for at opfylde dem. Efter jordskælvet gik de med det samme i gang med at skaffe mad, vand, ly samt hygiejniske ting og medicin.