Mange kristne turister flokkes til Jerusalem i Påsken

Et stort antal kristne turister og pilgrimme, heriblandt mange skandinaver, er kommet til Jerusalem for at fejre påsken, og mange af dem markerede palmesøndag i Det hellige Land med at afholde messer og gå i optog for at følge Jesus’ triumferede tilbagevenden til Jerusalem.Palmesøndag er den dag, da Jesus red ind i Jerusalem og blev hilst med jublende tilråb
fra menneskemængder, der holdt palmeblade i hænderne.

Ved et tilfælde falder den kristne påske og den jødiske pesachfest iår sammen. Langfredag om aftenen indledes pesachfesten med et familiemåltid og afholdelse af ældgamle traditioner til minde om udgangen af Egypten og en tilværelse i frihed efter slaveri.

Dagen efter, påskedag, er der fælles skandinavisk opstandelsesgudstjeneste i Gravhaven med deltagelse af hundredvis af nordboer. Gudstjenesten vil blive ledt af den danske præst i Jerusalem, Jakob Wilms Nielsen. Kl. 6 om morgenen afholder han en solopgangsandagt på toppen af Oliebjerget.

Palmesøndags begivenheder indledtes med en messe i Gravkirken, helligholdt som stedet hvor Jesus blev korsfæstet og begravet og senere genopstod. Hundredvis af andagtssøgende og gejstlige tændte lys, svingede med palmeblade og bar kors af forskellig størrelse i den mørke, hvælvede kirke.

– Det er det helligste sted i verden for kristne, og det er vigtigt for mig at komme her i hvert fald een gang i min levetid, sagde en fransk turist, der overværede messen.

Der blev tillige afholdt en gudstjeneste i Betlehems Fødselskirke, opført over Jesus’ traditionelle fødselssted. Senere gik de troende i optog fra Oliebjerget til Den gamle By, bag et hvidt æsel, og fulgte Jesus’ rute for 2000 år siden.

Ifølge det israelske turistministerium ventes 125.000 besøgende at komme hertil i den hellige uge – og 300.000 i hele april, en 5 procents stigning fra ifjor.

Gravkirken
Mange udenlandske kristne har hele deres liv set frem til at besøge Gravkirken. Den er det helligste sted i kristendommen, er stedet for Golgata – og for mange en stor åndelig og følelsesmæssig oplevelse.

Kirken menes at være blevet bygget over et stenbrud fra det første århundrede. Den blev opført i året 330 af Helena, moder til den første kristne romerske kejser, Constantin. Kirken er nu delt af forskellige kristne traditioner – etiopiere, grækere, syrere, romersk-katolske, armenske og koptiske som alle påstår at have rettighed til kirken, og som forsvarer denne ret, nu og da voldeligt, som kan medføre optøjer. I sådanne situationer bliver det israelske politi tilkaldt.