Gamle klassikere moderniseret igen
Cden Nu lukker sig mit øje er resultatet af mødet mellem den autodidakte pianist Martin Paulsen, den erfarne Stoew-forsanger David Midtgaard Christiansen, samt producer og multiinstrumentalist Jens Varmløse.
Det er 10 stemningsfulde aftensange, hvor hyggen møder melankolien med et glimt i øjet.
Gruppen fortæller, at der er kredset for detaljerne med et lækkert Bösendorfer flygel i det musikalske centrum, omgivet af gamle originale og unikke instrumenter. Her er brugt mandolin, banjo, orgel, snusdåse, krus, gamle båndekkomaskiner og forstærkere til at skabe en smuk og spændende lydkulisse, som er autentisk, intimt og nærværende.
Udgivelsen sker i samarbejde med Good Notes Publishing og udkommer d. 1. april.
Henrik