Kristne, kom ud af slavetilværelsen

Randy Clark underviser og beder for syge ved en konference i Københavns Kulturcenter fra torsdag til søndag. Her bringer vi et afsnit fra hans bog, som torsdag udkommer på dansk.Af Randy Clark
Der er en international kendt bibelunderviser. Han har en Mastergrad i teologi og en BA i religion.

Et af de første budskaber, jeg prædikede under fornyelsen i Toronto, hed: Kom ud af slavetilværelsen. Det var baseret på lignelsen om den fortabte søn.
Det gjorde et stærkt indtryk på mig, da Gud viste mig, at lignelsen primært handlede om Faderens kærlighed – ikke bare til den fortabte søn, men også til den ældre bror, især da den fortabte søn ikke lod til at ænse, at den ældre bror ikke var med til festen (Luk. 15,11-32).
Men Faderen lægger mærke til det og forlader festen for at finde den ældre bror.
Da han finder ham, er den ældre bror næsvis over for ham og minder ham om, at han altid har adlydt hans ordrer og slidt for ham alle disse år.
Og så i jalousi over Faderens overvældende og tilgivende kærlighed til den fortabte søn, siger den ældre bror: ”Din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham! Men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid.”

Faderens svar

Jeg lagde mærke til, at Faderen ikke siger: ”Hør her, søn! Hvis du ikke kan lide min måde at gøre tingene på, så må du enten acceptere det eller gå din vej! Og jeg advarer dig: Pas hellere på, at du aldrig nogensinde taler til mig på den måde igen. Hvor vover du at være så respektløs!” Nej, sådan sagde han ikke. I stedet sagde han: ”Min søn, alt mit er dit.”
Jeg blev klar over, at lignelsen ikke kun handler om den fortabte søn. Den handler om en storsindet Far, som har to skøre sønner; den handler om Gud Faders kærlighed til os.
Jeg var overvældet over Faderens kærlighed til den ældre bror, som for øvrigt havde fået dobbelt så meget i arv som den yngste søn.

Manglende intimitet

Jeg fik to åbenbaringer, mens jeg grundede over denne kendte lignelse.
Den ene var, at fjenden kæmper imod intimitet mellem Faderen og hans børn.
Han prøver at få Guds børn til at gøre oprør og forlade ham. Hvis de omvender sig og vender tilbage til ham, ønsker Satan at snyde dem til at opgive deres status som sønner og i stedet forholde sig til Faderen som en arbejder, en slave. Det var den samme tankegang, den ældre bror havde og arbejdede ud fra.
”Nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogen af dine påbud.”
Han så sig selv som en arbejder, der skulle fortjene Faderens kærlighed. Jeg så, at Gud ikke ønsker, hans genfødte børn skal forholde sig til ham som lønarbejdere, men som sønner og døtre.

Slavementaliteten

Den prædiken var baggrunden for en erklæring, som senere blev citeret af vækkelsens kritikere, som påstod, at fornyelsen manglede fokus på gudfrygtig sorg. Jeg talte om, hvordan Helligåndens fornyelse gjorde kristne glade.
I forbindelse med den fortabte søns velkomstfest sagde jeg: ”Mange kristne føler sig utilfredse med sig selv.” Den bemærkning havde ikke til hensigt at fjerne behovet for den bedrøvelse fra Gud, som fører til omvendelse (2. Kor. 7,10). Min bemærkning drejede sig om den mangel på glæde, som kommer af at lægge vægt på at gøre i stedet for at være. Jeg henviste til slavementaliteten: ”Jeg fortjener ikke, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig?”
Det er en mentalitet, som ikke har forstået nåden eller vores stilling i Kristus, eller ikke har tro til at komme til Faderen i Jesu navn med passende, berettigede anmodninger, som ville ære både Faderen og Sønnen og resultere i oplevelsen af mere af Guds kongerige på jorden. (Se Joh. 14-17 angående det bibelske grundlag for sådanne anmodninger).
Min bemærkning om, at mange kristne føler sig utilfredse med sig selv, var bygget på erkendelsen af, at alt for mange troende ikke kan tage imod Guds nåde og derfor har afskåret sig fra den intime plads hos Faderen. De har slået sig til tåls med at være taknemmelige for at være tilgivet nok til at være som en lønnet arbejder og ikke som en søn eller datter.

Nåde til begge sønner

Den anden åbenbarelse var om Faderens hjerte for begge sønner, størrelsesordenen af hans nåde imod begge sønner og hans ord til den ældre bror: ”Min søn, alt mit er dit.”
Jeg skriver dette kapitel, fordi jeg tror, at det, jeg skriver, er fra Faderens hjerte til de historiske kirker, især til de oprindelige bevægelser fra Reformationens tid, lutheranerne og calvinisterne. Til disse samfund og mange andre historiske samfund siger Faderen: ”Min søn, alt mit er dit.”
Som jeg grundede over denne erklæring, indså jeg, at Gud besøger sin kirke med en fornyelsestid, og jeg følte, at han ønsker, alle skal være med.
Jeg forestiller mig, at Faderen går ud til de resterende kirker og inviterer dem til festen, ligesom Faderen inviterede den ældre bror til festen.

Toronto-vækkelsen

Jeg tror, at den åndsudgydelse, der er blevet kendt som Toronto-velsignelsen, i første række var en fornyelse for de trætte, udbrændte ledere i tjenesten.
Jeg havde kun kort tid inden selv oplevet en sådan fornyelse i mit liv. Jeg følte, at kirken havde været i en åndelig ørken i adskillige år; at jeg havde fundet vand, og at det nu var min opgave at fortælle andre, at der var fundet vand!
Den første prædiken, jeg holdt i Toronto, og i adskillige år den første prædiken, jeg holdt alle andre steder, var baseret på Joh. 7,37: ”[da] trådte Jesus frem og råbte: ’De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke!’”

Der er mere til os…

Det varede ikke længe efter den første åndsudgydelse i Toronto, før kritikernes stemmer hørtes.
Denne bog er ikke i første række skrevet for at give svar til kritikerne. Den har til formål at vise vækkelsens bibelske grundlag og historiske fortilfælde og at oplyse om frugterne af vækkelsen.
Forhåbentlig vil det hjælpe til at fjerne misforståelser, helbrede sår og skabe en tørst efter det mere fra Gud, som er til rådighed for alle.
Min teologi handler ikke om nogle, som har, og nogle, som mangler det åndelige. Men som Cardinal Joseph Suenens fra Belgien og Robert Culpepper, tidligere missionær og professor i teologi i Japan for sydstatsbaptisterne siger: Det er ikke et spørgsmål om at have, men om at tilegne sig, hvad der allerede er givet gennem Jesu Kristi værk for os.
Min teologi om Helligånden er ikke baseret på gerninger eller fortjeneste, som kan købe os særlige gaver eller salvelse. Nej, den er baseret på erkendelsen af det, som vores Far allerede har givet os i Kristus Jesus, og vores tilegnelse af det, der allerede er vores. Han har allerede sørget for os på korset.
Jeg tror, mørkets magter har været på overarbejde for at frastjæle kirken erkendelsen af, hvad vi har arvet med Helligånden, især hvad angår at udruste de hellige til deres tjeneste gennem delagtiggørelse i Helligåndens fylde og gaver.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Randy Clark er mest kendt for at være med til at sætte den vækkelse i gang, som nu i venlige termer kaldes ”Toronto velsignelsen”.
Efterfølgende er hans indflydelse som international taler vokset.
Med stort gå-på-mod bliver han ved med at demonstrere Guds kraft til at helbrede syge. Den salvelse, som følger Randy i hans helbredelses-tjeneste, bliver kun overgået af hans tjeneste som underviser. Hans budskab er simpelt: ”Gud ønsker at bruge dig.” Denne bog tager budskabet et skridt videre ved at undervise om vigtigheden af at delagtiggøre andre i Åndens gaver.

Fra bogens omtale
af Randy Clark.

En af Randy Clarks bøger udkommer på Alstrups Forlag i forbindelse med møderne i København torsdag-søndag. Bogen koster 198 kr. og kan bl.a. købes fra Udfordringens bogsalg.