Personale må tale med syge om åndelige behov
Det er ikke længere forbudt at tale med patienterne om åndelige ting. Men ikke alle ved det.Så sent som i 1993 blev en sygeplejerske fyret, fordi hun havde talt med en patient om Gud. Men nu taler man mere åbent om åndelig omsorg.
Formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening, Grethe Schärfe, har i over 40 år arbejdet for åndelig omsorg i sygeplejen. Og der er sket en markant udvikling, siden hun selv var sygeplejeelev.
– Jeg kender sygeplejersker, som fik at vide, at det var opsigelsesgrund at tale med mennesker om Gud. Der var tale om en uskreven regel, som naturligvis skulle beskytte patienter mod åndelige overgreb. Men samtidig afskar den utvivlsomt mange patienter fra at modtage hjælp, når de var bange for at dø eller fik religiøse anfægtelser, siger hun.
For 40-50 år siden underviste sygeplejeskolerne kun om patienternes fysiske, psykiske og sociale behov. I 1973 udkom Elisabeth Kübler-Ross bog Døden og den døende på dansk, og den fik stor betydning med hensyn til åbenhed om patientens diagnose. Tidligere fortalte man ikke patienten, hvis han var uhelbredeligt syg.
Med den større åbenhed omkring døden opstod behovet for at tilbyde patienterne håb og trøst. Fra 80erne kom de alternative behandlingsformer til Danmark. Her oplevede patienterne, at de blev mødt som hele mennesker med både fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov. Senere begyndte også sygeplejeskolerne at undervise i helhedspleje.
I 1992 kom det første hospice i Danmark. På et hospice foregår der en palliativ (lindrende) indsats, der også tager hensyn til patientens psykologiske og åndelige problemer. Denne type indsats vinder nu også terræn både i hjemmeplejen og på sygehusene.
Men til trods for udviklingen over de sidste 50 år findes der stadig ældre sygeplejersker, som tror, at åndelig omsorg er forbudt. Og det er helt forkert:
– Nu undervises, skrives der og forskes i emnet som aldrig før. Mange patienter ønsker, at plejepersonalet tager større initiativ på det åndelige område. Man må uopfordret informere om åndelige tilbud som gudstjeneste og besøg af en præst. Og man må godt spørge ind til patientens eksistentielle/religiøse behov på en taktfuld og respektfuld måde.
– Men mange i sygeplejen mangler viden om, hvordan man griber det an på en professionel måde, siger Grethe Schärfe, som mener, at kristne sygeplejersker kan blive en ressource, som kollegerne kan trække på, når det gælder åndelige samtaler.
Bodil
