Fint besøg på dansk UMO-lejr
UMO i Danmark inviterer på en lejr i den første halvdel af efterårsferien 13.-17 oktober. Det er gæstetalere fra store bevægelser, der kommer til Danmark i forbindelse med UMOs lejr i Mørke.
Lejren handler om at opdage sin frihed i Kristus, blive udrustet, være frontløber og være med til at bringe vækkelse i den enkelte by, siger Camilla og Steen Blay Steiner, som står for lejren. Desuden kommer der et team fra YWAM Hawaii og IHOP Kansas, som alle har stor erfaring med lovsang. De forventer at skabe en atmosfære, hvor man kan opdage mere af, hvordan Jesus er.
De lover fem intensive dage med gribende undervisning, indtrængende bøn, hengiven lovsang og masser af guddommelig larm! Det er en konference, hvor vi sammen søger Guds hjerte for vores by og for Danmark, udtaler UMO.
Konferencen starter lørdag d. 13. okt. og slutter onsdag d. 17. okt. Der er plads til knap 100 gæster, så derfor understreger UMO også, at det er først til mølle-princippet, som gælder.