Benny Morris har skrevet sin sidste bog om den israelsk-arabiske konflikt

Efter 30 år er det nu slut. Israels navnkundige historiker, professor Benny Morris, 64, har skrevet sin sidste bog om den israelsk-palæstinensiske konflikt Han siger, at efter at have studeret denne strid længe, har han fået nok – og at det er palæstinenserne, som ikke er interesseret i en to-stats løsning.
Ved denne milepæl i sit liv har han udtalt sig i et stort interview med morgenavisen “Ha’aretz” og siger, at han føler, at han nu er mismodig – “fordi han har givet alt, hvad han kunne”.
– Jeg har skrevet nok om en konflikt, der ikke har nogen løsning, hovedsagelig på grund af palæstinensernes konsekvente afvisning af en løsning med to stater for to folk, siger han.
Benny Morris er kontroversiel. Han vakte for nogen tid siden stor opsigt ved at sige, at palæstinenserne ikke forlod Israel frivilligt efter uafhængighedskrigen i 1948 – som var Israels officielle mening – men blev drevet derfra af israelsk militær, nu og da på grusom vis. Han dokumenterede dette i en af sine første bøger.
Dette medførte, at han blev lagt for had i vide kredse og blev stemplet som en mand, der undergravede den jødiske stat.
Morris har skrevet en halv snes bøger om denne udmattende, blodige cyclus. Hans sidste bog er den hebraiske udgave af hans bog, “One State, Two States. Resolving the Israeli/Palestine Conflict:” Han siger, at han har været zionist hele sit liv.
Han afslutter sit langvarige forskningsarbejde med et dybtgående politisk afsnit, som han betegner som et historisk essay med et politisk formål og en politisk forklaring.
– Mit mål er at åbne læsernes øjne for sandheden, siger han. Min hensigt er at blotlægge den palæstinensiske nationale bevægelses mål med at udslette det jødiske nationale projekt og få hele Palæstina i arv for arabere og islam.

Jerusalem og New York
Benny Morris er født i Israel, i kibbutz Ein Hahoresh. Hans forældre var indvandret fra England – “glødende zionister”, som han betegner dem. Hans far var førstesekretær i ungdomsbevægelsen “Hashomer Hatzair” i England. Han kom siden i det israelske udenrigsministerium og var Israels ambassadør i New Zealand. Unge Benny voksede op i Jerusalem og New York. Da han var ni år, blev hans far konsul i New York. Han havde først tænkt, at han ville studere i USA, men besluttede at vende tilbage til Israel og gjorde militærtjeneste i den 50. faldskærmsbataljon.
Under den såkaldte udmattelseskrig i 1969 (efter 6-dages krigen i 1967. red.) blev han sendt til en forpost ved Suezkanalen, hvor han blev såret under egyptisk beskydning – og afsluttede sin militærtjeneste. Derefter begyndte han at studere historie og filosofi ved Det hebraiske Universitet i Jerusalem. Efter tre års studier dropppede han de filosofiske studier og koncentrerede sig om historie. Han fik en doktorgrad i dette fag og fortsatte sine studier på Cambridge University i USA.
Han vendte tilbage til Israel i 1977 og arbejdede som journalist på Jerusalem Post, hvor han blev diplomatisk korrespondent. Han interesserede sig særligt for libanesiske flytgninge og besluttede, at det palæstinensiske flygtningefænomen kunne være et godt emne for en bog.
I begyndelsen af 1980’erne skrev han bogen “The Birth of the Palestinian Refugee Problem”, som vakte sensation, da den gjorde kål på den officielle israelske version af begivenhederne – at de palæstinensiske flygtninge var flygtet fra deres hjem efter egen vilje – og Morris’ forskningsarbejde viste noget helt andet og anbragte ham i centret af en højrøstet offentlig debat.. Bogen bragte afsløringer, som blev en plet på den israelske soldat i 1948.

Afviste at gøre militærtjeneste
Benny Morris – som idag er professor i historie ved Ben Gurion Universitetet i Negev – afviste at gøre militærtjeneste under den første intifada (palæstinensiske opstand. red.).
Hans sidste bog omhandler forskellige mål og løsninger, som er blevet foreslået i løbet af den langvarige konflikt.
I interviewet anfører Morris giftige citater fra Det palæstinensiske Nationale Charter, Fatah-forfatningen og Hamas’ charter.
– Den palæstinensiske nationale bevægelse er forblevet uændret og ændrede sig heller ikke under Oslo-processen – et muslimsk herredømme over hele Palæstina, uden nogen jødisk stat og ingen deling, siger han.

Forskel
Morris fortsætter:
– Der er en forskel mellem ekstremisterne, som direkte siger, at de vil udslette Israel, og sekulære nationalister, som udadtil siger, at de er parat til et kompromis, men hvis man studerer deres ord nærmere, ser man, at begge grupper ønsker hele Palæstina. I det israelske undervisningssystem er der ingen dæmonisering af araberne. De omtales måske ikke positivt, men der tales ikke om nogen djævle. De palæstinensiske myndigheder implanterer dæmoniseringen dybt. Palæstinenserne tror, vi kan udslettes. Sådan tænker vi ikke om palæstinenserne.

Lukkede døre
Mens Morris ved sine afsløringer blev en stjerne, var alle døre lukkede for ham.
Om dette siger han:
– Jeg blev behandlet som en fjende af staten. Jeg blev boykottet , ikke indbudt til konferencer og kurser. Jeg fik ikke tilbudt nogen universitetsstilling. Det var en vanskelig tid. Jeg kunne ikke ernære mig selv og min familie. I seks år havde jeg ikke noget job, indtil (tidl.) præsidentt Ezer Weizman intervenerede, og jeg blev ansat af Ben Gurion Universitetet. Jeg levede af lån fra venner. Jeg havde ingen penge.
Benny Morris slutter:
– Palæstinenserne tror, at tiden arbejder til gunst for dem, og at de har støtte fra omkring 400 millioner arabere og yderligere en milliard muslimer verden over. Så hvorfor indgå et kompromis?

Fakta om Morris
Efter at have besluttet sig til at afslutte sit forskningsarbejde om den israelsk-palæstinensiske konflikt, går Benny Morris nu helt nye veje. Han er begyndt at skrive på en historiebog om de tyrkisk-armenske relationer 1876-1924, sammen med ottomanisten, prof. Dror Zeevi.