Samuellas drøm tog en stor omvej

Som ung pige drømte Samuella Wuo-Mettle om at blive sangerinde, men hun havde aldrig forestillet sig, at hendes drøm ville gå i opfyldelse i Danmark. Samuella Wuo Mettle er født og opvokset i Liberia, hvor ca. 80 procent hævdes at være kristne. Det var de rammer, der formede hendes verdensbillede. Hun var bevidst om, at Gud altid var med hende, og det hjalp hende til at tilpasse sig alle livets omstændigheder.

– Jeg var taknemmelig for at være i Danmark, fordi jeg kunne gå på gaden uden at være bange for at blive skudt, siger Samuella.

Hendes far var en musiker, som var kendt i Liberia i halvfjerdserne. Med sin far som inspiration drømte hun om at blive sangerinde. Som 15-årig og medlem af et ungdomskor i en kirke i Liberia fik hun mange komplimenter for sin stemme.
– Det var der, folk begyndte at lægge mærke til min stemme blandt de andre stemmer. Så begyndte jeg at få soloer. Samuella ler. – Så fik jeg endnu flere soloer. Det endte faktisk med, at jeg blev korleder.
Hendes drøm måtte vente, da der udbrød borgerkrig i Liberia. Hendes mor boede sammen med hendes stedfar dengang. Midt i borgerkrigen blev hendes stedfar alvorligt syg af diabetes, og hendes mor måtte tage ham på hospitalet, som lå langt væk.
– Hun efterlod mig og mine søskende hos en veninde, mens hun kørte vores stedfar til hospitalet.
Mens hun var der, blussede kamphandlingerne op igen, og hun blev fanget på oprørernes side.
Der spredtes rygter om, at oprørerne dræbte folk tilfældigt. Da familien fik besked om deres stedfars død, tog de et skib fra Liberia til Sierra Leone, hvor de havde kontakter. De efterlod landet uden at vide, om deres mor var død eller levende.

Kunne kun se muligheder

Efter et par år fik familien endelig den besked, de ventede på. Deres mor boede i Danmark og bad dem komme.
– Jeg var glad for at se min mor efter så mange år. Det var det, som fyldte det hele. Men efter jeg havde slået mig ned, og jeg havde vænnet mig til, at min mor var der, begyndte vi at skændes.
Trods de nye udfordringer med at lære et nyt sprog og vænne sig til vejret, følte hun sig tryg.
– Jeg var taknemmelig for at være i Danmark, fordi jeg kunne gå på gaden uden at være bange for at blive skudt.
– Da jeg kom til Danmark, kunne jeg kun se muligheder.
I slutningen af folkeskolen gik Samuella i en multiklasse, hvor hun var blandt danskere, og hun brændte meget for at lære sproget bedre.
– Det er frygteligt, når man ikke kan kommunikere. Jeg var sammen med mange folk, som jeg havde noget tilfælles med, men vi kunne ikke kommunikere. Jeg følte mig udenfor.
– De fleste danskere kan tale engelsk. Hvis der var noget, jeg ikke kunne forstå, var det nemmere at oversætte det til engelsk, og på den måde fik jeg forståelse.

Drømmen begynder at udfolde sig

Samuella har altid vidst, at hun ville være en sangerinde, men hun vidste ikke, om det var en realistisk drøm. Hun startede sin musikkarriere i Danmark inden for primært gospelmusik i Jerusalemskirken og International Christian Community (ICC). Mange omkring hende roste hendes stemme.
– Jeg vidste ikke, om det var, fordi de var min familie eller mine venner. Jeg ville søge hen til nogle professionelle folk, som kunne give mig konstruktiv kritik. På den måde kunne jeg også se, om de grundlæggende ting var i orden, fx om jeg kunne samarbejde med andre.
Hendes indsats med at lære dansk gav pote i 2005, da hun stillede op til audition til ’Sangstjerner’ på Kanal 5. Hun var en af de syv, der blev udvalgt til at komme gennem “nåleøjet” til liveshowet.
– Selvfølgelig skal vi have dig videre, sagde flere af dommerne.
– Det slog mig den første gang, jeg var på scenen i liveshowet: Tænk på de rigtig mange mennesker, der havde stillet op til audition, og her står jeg nu. Der må være noget særligt med min stemme.
Efter hun og hendes partner fik en tredjeplads i ’Sangstjerner’, besluttede hun sig til at gå på scenen igen i ’X-Factor’.
– Hvis der er et program, hvor man kan få sandheden at vide – den grove sandhed – så er det i ’X-Factor’.
– Jeg nåede til bootcamp, men lige inden bootcamp fik jeg lungebetændelse.
Jeg kunne ikke ramme tonerne. Allerede der var jeg en af de sidste ti.
– Giv mig det, som du gav mig til audition, så skal du helt klart gå videre, sagde Thomas Blachman, den meste kritiske dommer i programmet.
Lina Rafn kommenterede også: “Ved du hvad, Samuella? Du har den bedste stemme af alle i bootcamp, men jeg søger bare en anden personlighed.”
– I det øjeblik vidste jeg, at det var det, jeg var kommet for. Jeg fik den konstruktive kritik, som jeg ville have.

Tro som et kendetegn

Med hendes oplevelser under borgerkrigen har hun ikke taget det privilegium for givet, at kunne være åben om sin kristne tro.
– En af de første ting, jeg gjorde klart, var at sige til Danmark, at jeg er kristen. Jeg skammer mig ikke over at være kristen. Det var det, de brugte som kendetegn for mig. “Samuella, den kristne”
– Nu skal vi se, om dommerne tror på Samuella, som hun tror på Gud, sagde en af dommerne.
– Hvad er det for dig at være kristen? Hvorfor tror du? spurgte andre konkurrenter.
– For det første voksede jeg op i et kristent hjem, og jeg kan se ting i mit eget liv, som jeg ikke ville have opnået, hvis det ikke var for Gud, forklarede Samuella.
Det endte faktisk med, at de var med til en gospelsøndag i ICC og så programmet til ende.

Flere bolde i luften

I 2011 tog hendes liv igen en ny retning da, hun var nødt til at sige op som nattevagt på Glostrup Hospital på grund af sammenfaldende arbejdstider. Hun kunne ikke tage en stilling som assistent for Pastor Ravi Chandran og starte en uddannelse som sygeplejerske om dagen og samtidig arbejde om natten.
Som assistent for Pastor Ravi hjælper Samuella nu med administrativt arbejde og rådgivning, og hun sørger for, at kirken er, som den skal være. Hun sørger også for det frivillige arbejde i kirken, samtidig med at hun stadigvæk er leder for de forskellige lovsangsteams. Engang imellem taler hun i kirken, når Ravi ikke er der.
– Nu er det ikke kun Ravi, de kan henvende sig til. Før var det jo ham, som styrede det hele. Jeg er der, når han ikke er der.
Ravi har med egne ord sagt:
”Det var første gang i rigtig mange år, jeg følte mig helt afslappet, da jeg var på ferie, fordi jeg vidste, der var en, der tog sig af det derhjemme.”
– Når jeg er i ICC, så føler jeg mig mere hel, fordi jeg voksede op som kristen. Jeg voksede op i det miljø og i de rammer. ICC er et kald, som jeg brænder for. At være i ICC og at lave musik, at høre Guds ord blandt kristne, det er et sted, hvor jeg tager hen, når jeg føler mig tom indeni. Jeg føler mig afslappet, og jeg åbner mig op for Gud.
Et af formålene med Samuellas ansættelse i ICC var at nå ud til det danske samfund.
– Jeg har boet i Danmark i så mange år, så jeg har også danske værdier. Jeg synes, det er en fordel at se tingene fra et bredere perspektiv. Jeg kan godt forholde mig til en afrikaner. Samtidig kan jeg også godt forholde mig til danskerne på nogle punkter.
Desuden har hendes ansættelse i ICC gavnet meget, da Pastor Ravi startede sit sabbatsår. Nu var der en, som kunne klare de forskellige opgaver, mens han er væk.
Ved siden af hendes uddannelse som SOSU-assistent og arbejdet i ICC bidrager hun til sin karriere som musiker. I september 2011 udgav hun sin første plade “Cutting Through Colors”, hvor hun bruger navnet ”Uella”.
– Musik er et fælles sprog, som alle kender i verden. Det når andre steder hen, hvor jeg ikke kan være fysisk.
Hendes musik kan beskrives som en blanding af lidt soul og R and B, og noget pop.
– Det er opløftende musik om, hvordan vi behandler hinanden som mennesker, om at værdsætte mennesker, og når vi er i en dårlig situation, hvor det hele mislykkes, hvordan vi så kan finde den kraft til at trække sig selv ud af det.
– Blandt de sange er der også afrikansk musik. Det er meget vigtigt for mig at bevare mine rødder. Midt i at lave min plade skulle jeg rejse til Afrika for at arbejde med nogle musikere dernede.
Sammen med sin rolle som kone og mor til to børn har Samuella travlt med at rejse rundt i landet og synge flere steder. Hvert år dirigerer hun også kor i Bøn for Nationen i København på Store bededag. Det kræver planlægning, disciplin og struktur for at holde det hele sammen, men hun beklager sig ikke.
– Sådan er jeg skabt som menneske. Jeg kan godt lide at have flere bolde i luften.