SUNDHED
Klosterurter før og nu
Dyk ned i urternes spændende historie og forstå, hvordan de kan bruges i dag. Henrik B. Jakobsen giver også gode tips til at besøge fungerende klostre i Danmark.Religion og sundhed hang tidligere nøje sammen tænk bare på medicinmanden og præsten, samt klostrene, der i middelalderen også havde sygehuse. Vi ser på nogle af de urter, som vi kender takket være klostrene.
Fra tidernes morgen har urter, planter, frugt og spirer været meget værdsatte og brugt til gavn for sundheden. Bibelen fortæller om Edens Have, hvor mennesker, dyr og planter levede i balance. Vi ved fra skrifter og fund fra kineserne, babylonerne og egypterne, at planter blev brugt med stor indsigt.
Grækere og romere brugte også mange urter fra middelhavs-området. Hippokrates kaldes for lægekunstens fader.
Efter Jesu liv på jorden kom kristendommen, der senere inspirerede til dannelsen af den kristne klosterkultur.
En af hovedstifterne til dette var klosterfaderen Benedikt fra Nursia, der oprettede klosteret Monte Casino i Italien. Disse munke, benediktiner- og cisterciensermunkene, førte deres forskellige planter som stiklinger og frø over Alperne. De plantede dem i deres egne urtegårde, for at de selv kunne anvende og bruge dem i deres kristne kald.
Da munken Ansgar havde bragt kristendommen til Danmark og Harald Blåtand modtog troen og gjorde danerne kristne, bredte klostersamfundene sig. I klostrene behandlede man de syge med egne urter.
Urterne blev brugt friske, tørret som te og pulver, sammensat og hver for sig, så de kunne bruges hele året. De blev lavet til salver og tinkturer.
Her i Danmark var det benediktinermunkene, og særlig den senere reformerede orden cistercienserne, der fik samlet planter fra Middelhavsområdet, Europa og Norden, som de brugte i deres klosterhaver. Her dyrkede man urter til eget forbrug og til pleje af svage og syge.
Monte Cassino klosteret i Napoli-området lå nær ved Salerno Skolen, som var den første lægeskole i Europa.
Skolen var i flere århundreder centrum for europæisk lægekunst. Bl.a. vendte den danske læge Henrik Harpestreng tilbage til Danmark, hvor han blev kannik i Roskilde. Og han har forskellige forfatterskaber om urter bag sig. Klosterne fik meget stor erfaring med behandling af syge, uden at blande den tids overtro ind i det.
Da reformationen kom 1536, overtog den danske konge alle klosternes gods- og jordbesiddelser, og det var ikke ubetydelige størrelser. Klostrene var vokset meget siden Ansgars tid, og de udførte mange opgaver og havde stor betydning inden for kultur, sygepleje, håndværk, viden mm.
Klosterne blev nu lavet om til herregårde, solgt eller revet ned, hvis man kunne bruge materialerne. Haverne forsvandt, men en del af lægeplanterne blev spredt ud i den omliggende natur. Kirkerne blev stående, hvis der var brug for dem. Luthers kirke overlevede herefter på tiende-gaver eller evt. jord som menigheden indkøbte og præsten og hans familie kunne leve af.
I forbindelse med påbegyndelse af en stor årsopgave omkring lægeplanter, fik jeg kontakt med en farmaceut, der fremstillede naturlige lægemidler.
Planterne blev indsamlet i naturområder i Danmark, og han fortalte om, hvor mange urter, der indtil 2. Verdenskrig blev samlet og brugt på apotekerne.
Han hjalp en stor kundekreds og senere formidlede han arbejde til mig i plantelaboratoriet på en naturmedicin-fabrik i Sydtyskland. Her arbejdede jeg som plante-indsamler og produktarbejder.
I denne proces fik jeg en personlig erfaring og indsigt, som jeg ikke kunne lade være med at bruge. Jeg interesserede mig for den naturlige mulighed for at hjælpe kroppen til helbredelse.
En sommer midt i 70erne, tog jeg turen på cykel ud til Øm kloster, der ligger mellem Mossø og Gudenåsø.
Stedet ligger tæt på en moderne gård, men når man sidder i anlægget, får man nogle gode drømme og ideer om fortiden. Her er anlagt en kloster-urtehave, og i det område kan man godt føle sig inspireret. Jeg fik ideen til at samle urter og tørre dem i et herbarium. Det blev til over 80, hvor mange også blev tegnet.
Øm kloster blev åbnet for besøgende efter en udgravning i 1920. Senere kom klosterhaven til, så man nu kan danne sig et billede af, hvordan det kunne havde været engang. Det er et levende sted, og et besøg på hjemmesiden skærper nysgerrigheden og viser stedets mange muligheder.
En spændende ting på klosteret er relikt-planter, som har overlevet i nærområdet siden klosterhaven blev revet ned efter reformationen. Andre planter er dvaleplanter, som ikke går til, og som viser sig, når der kommer en udgravning.
I klosterhaven står planterne mærket, så man kan se om det er reliktplanter eller dvaleplanter.
Vitskøl Kloster, der tidligere blev kaldt Bjørnsholm, er et tidligere kloster, som blev grundlagt i 1158 af Kong Valdemar den Store for cisterciensermunkene. Kongen skænkede området og godset til munkene for at takke Gud for sejren over kong Svend på Grathe Heden den 23. oktober 1157.
Opdagelsen af den forgangne klosterhave blev gjort af det tidligere forstanderpar i 1942, da de fandt reliktplanter i naturen omkring det gamle kloster. For at bevare dem for fremtiden, samlede man dem i en ny klosterhave.
Det startede med en klosterhavemodel og sammensætning fra et kloster i Europa. Sct. Galen er opdelt i afdelinger, hvor planterne er opdelt efter deres virkningsområde ifølge munkenes opfattelse. Her er særlige planter for hud, lunge, mundhule, mave og tarm, galde, blære, nyre, hjerte og kredsløb samt nerver. I alt over 100 urter.
Senere kom en krydderurtehave til. En apotekerhave og dufthave for blinde og senere en snapsehave.
Vitskøl kloster er et fantastisk sted at besøge. Der er et gartneri, hvor krydderurter og lægeplanter kan bestilles og købes. Hjemmesiden fortæller også om årstidens events.
Stedet bør absolut besøges, gerne med en frokostkurv til optankning. Selv lige efter at jeg har været der, ser jeg frem til et nyt besøg.
Esrum kloster er grundlagt i 1151, hvor cistercienserne overtog et tidligere benediktinerkloster i Esrum. Det blev et åndeligt knudepunkt for nordiske cistercienserklostre, der havde et fælles netværk ned gennem Europa. Ligeledes tyder breve på, at munkene fordelte planter i Norden.
I dag er der en restaureret længe med café og museum. Da det daværende Frederiksborg Amt restaurerede området, spirede mange reliktplanter frem i forbindelse med gravearbejdet, og senere blev en middelalderhave sat op med beskrevne lægeplanter.
Esrum er et spændende sted at besøge for familien. Der er en del spændende events og naturcenter. Hjemmesiden fortæller om aktiviteterne. Klosterhaven præsenterer sig bedst om foråret, når alt er sprunget ud – samt i sensommeren.
Blandt munkeklostrenes museums-urter er der også urter, som vi i dag vil kalde tekniske urter. De kan være mere eller mindre giftige.
Munkenes indsigt i urter blev fundamentet for brugen af lægeplanter længe efter at de fleste klostre forsvandt i Danmark. Man kendte til brugen af flere hundrede planter, så det var muligt at henvise til både forbyggende, lindrende og helbredende urter.
Med udgangspunkt i danske klosterurter og Harpenstrengs forskning, var M. Marcussens bog: Helbredende urter leverandør af oplysninger om urteblandinger i den helt store stil. Han sagde: Mange har opdaget, at den gamle urtekundskab er et interessant studium, der tillige hjælper os til en sundere livsførelse.
Der blev i helsebranchen solgt rigtig mange af hans teer. De var billigere og mange fik en positiv virkning ud af dem. Blandingerne kunne hjælpe på alt fra ildelugtende ånde til urinbesvær. De 130 blandinger var et hit gennem årtier. Blandingerne kan stadig købes eller bestilles, men i dag synes folk at urtedråber eller alkohol er en lettere måde at få hjælp på.
Urter kan laves til salver, f.eks. enebærsalver, der er helende, kulsukker mod ømme muskler, guldblomme og arnika mod rifter og sår. Man kunne også bruge urter alene som te.
Vi kan bruge mange af munkenes urter. Der er mange sammenfald, hvor vi bruger dem mere faktuelt forbyggende, styrkende og som hjælpestoffer. Det kan kroppen bruge til at reparere og udrense, hvilke kan give en super økologisk-biologisk selvhelbredende effekt.
Det følgende er områder, hvor man også bruger urter:
-Teblandinger.
– Recepter på sammensatte teer, hvor indsigt og viden gør at planter virker opbyggende og stimulerende. Her findes der et hav af virksomme sammensatte urter.
– Urteudtræk kan laves på basis af alkohol, f.eks. A. Vogels urtedråber, der er lavet på økologiske, hele, friske urter, hvor helheden i planten er med.
– Sæber, shampoo, cremer og kosmetik med urternes udvortes normaliserende virkning, laves uden kemi.
Der findes også veterinær mad og medicin, hvor urter indgår som opbygning og hjælpefaktor. Jeg fik engang en henvendelse om en konkurrencehest, som var uregerlig og dermed ubrugelig. Ejeren havde opdaget, at den altid gik efter en bestemt urt, nemlig agerpadderokke. Det var oplagt at undersøge, om hesten søgte noget, den manglende. Vi prøvede padderokke pulver. Det gav god respons og med et supplement af naturlig kisel (det er der meget af i padderokke) fandt hesten sin balance igen og kunne trænes.
Der er urter i mange dyrefoder blandinger.
Selv om mange af urterne stadig kan bruges, fokuserer man nu mest på urternes virksomme indholdstoffer.
Den farmaceutiske industri vil gerne finde hovedvirkestoffer og efterligne dem, så man kan få et standardiseret produkt, gerne med patent og dobbelt blindtest. Så kan man tjene mange penge. Har den farmaceutiske industri et natur-venligt værdigrundlag? Det er tvivlsomt.
Hvis man sørger for optimal dyrkning og skønsom behandling, dyrker planten økologisk, og høster på det mest gunstige tidspunkt, kommer man tæt på den oprindelige natur, som Gud gav os – med de biologiske spillerregler, der er. Det giver muligheder for flere komplekse indholdsstoffer og meget færre bivirkninger.
Valget er dit. Du kan vælge mellem erfaring, undersøgelser eller begge. Oplysninger og vejledning kan du finde i velassorterede helsebutikker.
En urtehave kan de fleste overkomme at holde, og så kan urterne give dig sundhed og udbytte til store dele af året. Planlæg fra starten at plante 5-10 forskellige urter. Når man har styr på dem, kan man udvide, når tid, nysgerrig og overskud tillader det. Har man købt en krydderplante i potte, kan den plantes ud mange gange, og når den så passes og får vand, gror de fleste, så det er en fornøjelse.
PERSILLE: De 2 sorter persille: Kruspersille og bladpersille er et must at have i frisk form. De fleste gange sår jeg det på stedet, inden det bliver for varmt eller i en mistbænk. Persille er fuld af klorofyl, der modvirker stærk og dårlig smag. Desuden er der stoffer, der er rensende. Persille er pragtfuld i mad og som det grønne drys.
PURLØG: Du kan faktisk udplante purløg, der er købt i potte. Selv har vi 12 store planter, der løbende bruges ved at klippe dem ned, så gror de hurtig og fint til. Purløg har et moderat energiindhold, og der er A- vitamin, B1, B2; B6, C-vitaminer og mineraler. Den indeholder bl.a. alkylsulfid, som omdannes til allin, der giver løgsmag og lugt. Det er et naturmiddel, der har en positiv virkning på kredsløb og immunsystem. Purløg er godt på mad og i salat. Jo mere man klipper, jo mere kommer der op. Husk af vande udplantet purløg i starten.
BASILIKUM: Det skal gerne stå inde. Sidste år omplantede vi frøsået basilikum i drivhuset. Det var bare den rigtige fidus. Jordtemperaturen skal gerne op på 15 grader, så får du også frisk basilikum. Den er rigtig god i mad til pizza og pastaretter, tomatsauce og fiskeretter. Det giver altid noget specielt at bruge frisk basilikum. Planten indeholder garvestof, æteriske olier, kamfer og estragol mm. Som naturmiddel bruges den bl.a. til forkølelse og fordøjelsesproblemer.
PEBERROD: Her skal også bare et stykke peberrod til at få noget nyt til at vokse. Jorden skal gerne dybdegraves, så det peberrod man sætter danner rodskud på 20 – 30 cm, og der plantes med 60 cm afstand. Jeg har selv haft god erfaring med at sætte dem i gennemgravet jord. Skal peberroden være fin, frilægger man dem i juli og skærer siderødder og skud af dem, så får man forretningsfine peberrod til november – december. Peberrod bruges revet i mange kulinariske sammenhænge. Peberrod indeholder sennepsolier, der virker antibiotisk, hvor den udskilles i slimhinder, lunger og nyrer. Peberrod er også glimrende til at stimulere kredsløbet.
HVIDLØG: Har du en rest af spirede hvidløg, får du uden tvivl succes ved at sætte dem. Det er bedst om efteråret, men kan også gøres i det tidlige forår. De sættes med 10 cm afstand, og man kan straks se, om man er på vej til succes. Er løget frisk optrukket, kan næsten hele løget bruges, og det er pikant findelt i dressing eller salat. Man har fundet ud af, at når hvidløg knuses, dannes der allicin, som har en betændelses-bekæmpende effekt, over for svampe og bakterier. Hvidløg styrker immunsystemet og er godt for blodkredsløbet og det dårlige kolesterol. Hvidløg indeholder også A, B og C vitaminer samt mineraler.
Har man overskud af de friske hvidløg, hænges de til tørre, og kan bruges løbende.
Pebermynte: Købes som plante og sættes et sted, hvor der er plads til, at den kan brede sig. Pebermynte formerer sig ved rodudløbere, så man kan lige pludselig også forære pebermynte væk. Pebermynte indeholder æteriske olier, med bl.a. mentol og andre stoffer, der stimulerer fordøjelsessystemet, lever og galdeprocesser. Virker beroligende på gæringsprocesser i tarmen og afslappende til at sove på. Frisk pebermynte bruges i salat og som te.
Oregano: Eller havemerian, som den også kaldes, fås som udplantnings-plante. Selv har jeg en, der har klaret sig i over 25 år og givet utallige aflæggere. Oregano bruges som krydderurt eller lægeplante. Der er en sammensat æterisk olie i oregano sammen med carvacol og thymol, der giver en antimikrobiel aktivitet mod infektion i luftveje, hals og fordøjelse mm. Der er en antioxidanteffekt. Evt. overskud af oregano kan tørres før blomstringen i august.
Selv bruger vi den friske oregano i hjemmelavet pizza, lasagne, flutes mm. Tip: Bland en 50% frisk oregano, 25% Salvie, 25% rosmarin. Finhak det med en kniv, og brug det som pizzablanding som krydderi.
Af Henrik B. Jakobsen
