Sho Baraka efter 116 Clique
Hvis du forventer sange med gang i, og kan danse og give den gas til, er du kommet til den forkerte cd.
Tidligere medlem af 116 Clique (Lecrae, Trip Lee) Sho Baraka forlod 116 Clique, fordi han ikke ville lave musik til unge, men i stedet noget mere voksent og lyrik på et meget dybere plan.
Det må man sige, at han har formået med Talented 10th. Han formår at føre lytteren igennem en afro-amerikaners tankegang, fra slaveri til mangel på sikkerhed i sin identitet, både som afro-amerikaner og kristen. Den måde, lyrikken bliver leveret på, gør, at man bliver forført ind i hans verden.
Alle numrenes titler har en form for forbindelse til afro-amerikanernes helte. Sange som Ali (Muhammad Ali), Michael Michael Jordan og Cliff and Claire (fra The Cosby Show) osv. Dog er nummeret Jim Crow nok den mest kontroversielle sang. Den hed oprigtigt N***a Island men det blev blev ændret for ikke at træde på folk. Sangen indeholder både ordet N***a og B***h, hvilket jeg ikke synes særligt godt om. Dog formår Sho Baraka at forklare sangen på en måde, hvor de to ord giver mening.
Indholdet i denne sang er stadig tabu mange steder i USA. Han bruger også gamle negro-spirituals på albummet. Sange som Wade In The Water (Bethesda) og Oh My Lord (Mahalia) bliver brugt, og det passer ganske fint ind med resten af indholdet på albummet. På albummets sidste nummer Nicodemus er Sho Baraka i sin zone; lille Sho og store Jesus. Vi er synderen, og Jesus er alt. Rigtig fed måde at slutte sit album på. Jeg er helt vild med den måde, Sho udfører sit album på.
Dette album vil passe bedst til den, der lytter til musikken (teksterne), fremfor dem, der hører musikken (melodierne). Dette er et album, som jeg vil lade sidde i mit anlæg i et langt stykke tid.
Dan Conrad