Kerry afslører 4 milliarder dollars nødhjælpsplan for palæstinenserne
Udenrigsminister John Kerry har i Jordan afsløret en nødhjælpsplan på fire milliarder dollars for at genoplive den palæstinenske økonomi – og opfordrede palæstinensere og israelere til at give en undskyldning for tidligere forurettelser og vende tilbage til forhandlingsbordet.
Han fremsatte planen ved afslutningen af en konference afholdt af organisationen “World Economic Forum” ved Dødehavet.
– Planen for palestinenserne er større og mere dristig og ambitiøs end noget andet siden Oslo for 20 år siden, sagde han.
Israels præsident Shimon Peres og palæstinensernes præsident Mahmoud Abbas sad ved siden af hinanden på første række i den store sal, og det var første gang i lange tider, at de to parter var så tæt på hinanden.
Konferencen omfattede over 800 deltagere fra omkring 60 lande, blandt dem 430 deltagere fra Mellemøsten.
Kerry har arbejdet sammen med Tony Blair, der er særlig Mellemøst-udsending for Kvartetten (USA, FN, USA OG EU) og er tidligere britisk premierminister, og med forretnigsfolk fra hele verden for at udfærdige økonomiske planer, der skal puste nyt liv i palæstinensernes økonomi.
Blair skal stå i spidsen for dette initiativ, med støtte fra internationale forretninsmænd.
Kerry sagde, at såvel Abbas som Peres, der begge talte til den store forsamling, støtter planen, som vil kunne øge palæstinensernes GDP (“Gross Domestic Product”) med 50 procent i loebet af tre år og nedbringe arbejdsløsheden med 2/3 – fra 21 procent til 8 procent.
Ifølge Kerry vil dette være til gunst også for Israels og Jordans økonomi og “ville vække genlyd i hele regionen”.
Abbas sagde i sin tale, at han opfordrer Israel til at acceptere Den arabiske Ligas fredsplan, der nu omfatter mindre landudvekslinger. Han sagde, at hvis Israel går med til dett, vil det ikke blot opnå fred med palæstinenserne, men med hele den arabiske og islamske verden.
Peres sagde:
Lad os sætte os til forhandligsbordet. I vil blive overrasket over, hvor meget der kan opnås ved åbne, direkte og organiserede møder.