Dansk topdiplomat fra NATO ambassadør i Israel

En 50-årig dansk topdiplomat, Jesper Vahr, bliver til sommer Danmarks nye ambassadør i Israel, og hans udnævnelse vil medføre en udskiftning i generalsekretær Anders Fogh Rasmussens absolutte inderkreds i NATO i Bruxelles.
Vahr har i fire år været Foghs nærmeste rådgiver og sparringspartner. Vahr er kendt for et skarpt intellekt og har samme kontante stil som Fogh. Hans udnævnelse til ambassadørposten i Tel Aviv vil kunne mærkes i NATOs ledelse. Fogh håndplukkede Vahr som sin kabinetschef fra posten som ambassadør i Tyrkiet – og det var netop Ankaras støtte, der var afgørende for, at Fogh overhovedet fik jobbet som NATO-generalsekretær.

Vahr, som nu har fået agrement af den israelske regering som Danmarks ambassadør, siger i et eksklusivt interview med Deres korrespondent, at hans tidligere poster som ambassadør i Mellemøsten – i Tyrkiet og Azerbaijan – har givet ham en større indsigt i det israelsk-palæstinensiske problem.
– Men det har også givet mig respekt for kompleksiteten, tilføjer han.

Om det dansk-israelske forhold siger han, at “det er godt, tæt og overordentligt venskabeligt”.
– Som alle gode venskaber er det præget af åbenhed og direktehed i dialogen vedrørerende emner, som man ikke er helt enige om, siger han diplomatisk.

Ønskepost

Vahr betegner ambassadørstilligen i Israel som “en ægte ønskepost” og forklarer dette nærmere ved at sige:
– Jeg har haft en stor interesse for Mellemøsten, siden jeg var teenager. Jeg tror, det var historieundervisningen i gymnasiet, der først vakte den. Som helt ung diplomat i udenrigsministeriet sad jeg med den mellemøstlige fredsproces – og det efterfulgtes af udstationering i Damaskus i 1993-96, som indledtes i en periode præget af fremskridt og optimisme.
– Ambassaden i Syrien dækkede også Jordan og Libanon – så det regionale perspektiv var med, siger han.

Jesper Vahr

Selv deltog Vahr i ceremonien i oktober 1994 ved grænsen Eilat-Akaba til markering af den israelsk-jordanske fredsslutning. Han siger, at han gennem hele sin karriere har fulgt udviklingen i regionen tæt, også under hans udsendelse som ambassadør i Ankara 2007-2009.
– Det er den klassiske udenrigspolitik, herunder sikkkerhedspolitikken, som har været en ledetråd i min karriere, siger han. Og der findes ikke mange poster i den danske udenrigstjeneste, hvor denne dimension er vigtigere end i Israel. Så – i fodboldsprog – denne post ligger lige til højrebenet.

Ansøgte selv

Interviewet med ambassadør Vahr foregik pr. e-mail. Kontakten om dette begyndte allerede for fire måneder siden, da hans udnævnelse til ambassadør i Tel Aviv forelå, men der måtte ventes på “agrement” fra den israelske regering, før der kune gives grønt lys for et interview.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jesper Vahr siger, at han selv havde ansøgt om stillingen i Tel Aviv, og at hans første tanke, da han hørte om udnævnelsen, var stor glæde – “større glæde end overraskelse”, som han udtrykker det.

Han siger, at han og hans hustru, Ane, begge var begejstrede, da udnævnelsen forelå.
– Et valg af en udepost – når man har det privilegium at kunne vælge – er en fælles beslutning, siger han.

På spørgsmålet hvad han ser som en af sine første/største opgaver i Israel, svarer han:
– Det er vigtigt, at det bilaterale forhold mellem Israel og Danmark fortsat er godt og frugtbart. Det er vigtigt, at de områder, hvor der er uenighed, perceptionsmæssigt ikke overskygger det forhold, at der fundamentalt er et overordentligt stærkt bånd mellem de to lande. Højtideligholdelsen til oktober til minde om 70-året for redningsaktinen af de danske jøder til Sverige vil være en stærk illustration af dette.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han betegner det dansk-israelske forhold som godt, tæt og overordentligt venskabeligt.

Han tilføjer imidlertid, at som alle gode venskaber er dette præget af åbenhed og direktehed i dialogen vedrørende emner, man ikke er helt enige om.

Besøg i Israel

Jesper Vahr har allerede flere gange besøgt Israel, både i embeds medfør og som turist. Han ledsagede generalsekretær Fogh Rasmusen under dennes besøg i Israel i februar 2011, som bød på møder med statsminister Binyamin Netanyahu og daværende udenrigsminister Avigdor Liebermann – og en meget interessant helikopter-overflyvning af Israel.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Siden talte han på en international konference i Herzliya i marts iår og havde en lang række bilaterale møder med israelske politikere og embedsmænd med fokus på forholdet mellem NATO og Israel.

Familien

Om sin familie siger han, at hans hustru hedder Ane Tang Vahr, som – trods mellemnavnet -er pæredansk. Tang kan her føres tilbage til Endelave, ikke Kina. Hun har dels et bifag i engelsk litteratur fra Ǻrhus Universitet, dels en uddannelse som sygeplejerske. I årene før hans udsendelsen til Tyrkiet var hun sygeplerske på Rigshospitalets intensive dialyse-afdeling.

Ægteparret har to sønner – Esben, 21, som læser statskundskab på Københavns Universitet, og Simon. 18, som til sommer bliver student fra International School i Bruxelles, og som ønsker at læse computer science. Simons fremtidsplaner er ikke helt afklaret. Han kommer i hvert fald til at være en del i Israel i de første år. Fra gymnasiet i Bruxelles har han gode israelske venner, som rejser tilbage til Israel nu til sommer for at aftjene deres værnepligt.

For begge sønners vedkommende, siger Jesper Vahr, er udsigten til længere eller kortere ophold i Israel meget besnærende. Tel Aviv har hos de unge fået et image som et meget attraktiv by med megen puls.

Om sit familienavn, Vahr, siger han at dets oprindelse fortaber sig lidt i tågerne, men at hans tip-tip oldeforældre havde en gård kaldet Vahr nær Aulum i Vestjylland. Hvor de kom fra er noget uklart, muligvis fra Nordtyskland. Ved Bremen er der et område, som hedder Vahr.

Jesper Vahr har læst en del israelsk skønlitteratur og siger, at det er en glimrende måde at få et indtryk af et land og et folk. Han har læst bøger af nogle af Israels store forfattere som Amos Oz, A.B. Yehoshua, David Grossman og Sandy Tulan – og ser også gerne film, fornylig “Citronlunden” af Eran Riklis.

Løberi

En af hans store hobbies er løber. Han løber tre-fire gange om ugen – med langt større glæde og ihærdighed end fart, som han siger.

På stranden nær ambassadørboligen ved Middelhavet vil Jesper Vahr kunne dyrke sin hobby – løberi, som han kalder det – med nogle, lange morgenture.
– Det er også blevet til nogle få marathon-løb, siger han beskedent.