Lounge worship 2

Jeg vil citere folkene bag denne cd, og de siger som følger:
Vi har lavet nogle sange, hvor man kan finde en stille tid i en verden fyldt af stress og jag. Teksterne og atmos-færen på denne cd vil bringe dig et øjeblik til at „chill out“ stresse af.
Sangene og teksterne kan give dig en tid med lovsang og bøn, en tid til at forny dit sind, krop og ånd fra det hektiske liv. Find den fredfyldte oase i „chill out“.

Ja det lyder jo nærmest som en mindre mirakelkur, men ordene beskriver meget godt, hvad du kan forvente dig af denne cd. Det er tilbagelænet, stille lovsang med gode beats og et flydende lydbillede.
Denne produktion er absolut en af de bedre såkaldte lounge worship-cd’er. Den opmærksomme læser vil måske kunne huske en tidligere anmeldelse af ovennævnte, hvor de fik kniven for ikke at leve op til lounge/chill out stilen.
Dette gør sig ikke gældende på denne cd, den er faktisk ikke bare god, men rigtig god.
Det eneste, som måske ikke er specielt chill out, er, at der er vokal på hver eneste nummer, men det gør ikke noget, for der er en god sammenhæng.
Faktisk er dette bare en rigtig god stille lovsangsplade i lounge-stilen.
Jeg tror mange vil kunne få glæde af denne cd derhjemme til hverdag og fest…
Den er eminent som behagelig baggrundsstøj, når man har gæster, jeg giver den et godt skulderklap med på vejen og skænker den et gyldent 10-tal.

Karakter: 10