– Jeg dræbte 8 med mine bare næver

Denne historie er så utrolig, at hvis ikke Rashid var ansat som evangelist i den tanzanianske Pinsebevægelse og historien sandsynliggjort af flere lignende vidnesbyrd, ville den være afskrevet som det pure opspind
Rashid Tahatashajara Abdhlakimu var muslimsk sheich – en slags muslimsk „biskop”. I den muslimske præsteskole blev han dybt involveret i okkultisme. Gennem påkaldelse af dæmoner kunne han styre mennesker, penge, ja, transportere sig selv over store afstan
Rashid kommer fra Dar Es Salaam, Tanzanias hovedstad. Han klarede sig ikke særlig godt i skolen og kunne derfor ikke komme ind på et almindeligt gymnasium. Et islamisk gymnasium tilbød sig, og så var linien lagt.
– Det første år var fint, fortæller Rashid. Vi lærte kemi, fysik, engelsk og alle de andre gymnasiefag, men så fik vi en ny lærer. Han sagde: „Fra nu af skal vi kun læse i Koranen”.
– Jeg protesterede kraftigt, men fik så at vide, at hvis ikke jeg makkede ret, kunne jeg bare forsvinde.
Det blev til tre år udelukkende med islamiske studier. Da han og otte andre fra klassen bestod eksamen, blev de regnet for lærere i islam.
– Vi blev sendt på en turné Zanzibar rundt, fortsætter Rashid. Vi skulle prædike i alle øens moskeer.
Da de kom hjem, blev de indrulleret en skole, hvor de skulle lære en speciel arabisk skrift, en slags stenografi. Det tog to år, hvorefter de fortsatte i en etårig „troldmandsskole”.

– Uddannelsen hed „elimdunia” og betyder jordisk lærdom. Vi lærte en masse om heksekunst.
Derefter blev han undervist i seks måneder af imamer i Dar es Salaam og seks måneder i Egypten. Da han kom hjem var han endelig blevet imam, dvs. muslimsk præst.
– Jeg rejste rundt i hele landet og prædikede i moskeerne. For hvert møde fik jeg et honorar, og det gjorde, at jeg kunne bygge mig et hus.

Rashid steg efterhånden i graderne og blev „sheich”, en slags biskop, ikke mindst på grund af sine åndelige evner. I huset indrettede han sig et kontor, hvor han fungerede som „sjælesørger”.
– Folk kom fra hele landet for at få hjælp, og jeg „hjalp” dem med mine dæmoner. Jeg havde nemlig selv 360 dæmoner i min tjeneste og dem kunne jeg sende ud for at hente informationer. Mens folk sad i venteværelset, fik jeg at vide, hvad deres problem var og en masse detaljer fra deres liv. Når de så kom ind på kontoret, sagde jeg: Er det ikke rigtigt, at du har det sådan og sådan… Jo, svarede de, og de fik stor respekt for mig.
– Jeg købte en islamisk besværgelsesbog som hedder „Alkhaza” og er skrevet af en forfatter af samme navn. Den kostede 1,5 mio. shilling (15.000 kr.). Når jeg åbnede den, kunne jeg mane ånderne frem, så jeg kunne se dem med mine fysiske øjne. Jeg bad dem da gå ind i min klient og løse problemet eller fjerne ‘klientens’ dæmon hvis det var den, der var årsag til problemet. Bagefter behøvede jeg ikke at kræve betaling. Jeg „hentede” selv pengene ved dæmonernes hjælp fra klienternes punge eller bankkonti.

Rashids åndelige kræfter gjorde, at han fik en særlig status. Han kunne forlange hvad han lige havde lyst til – selv andre folks koner.
– Gennem mit arbejde fik jeg kendskab til to mio. ånder, fortsætter Rashid sin utrolige beretning.
– Jeg kunne bare lukke mine øjne og sige nogle bestemte „bønner”, så kunne jeg flytte mig selv fra sted til sted med lynets hast.
– Jeg kunne endda tvinge kristne, som ikke var afgjorte til at komme i moskeen, blot ved tankens kraft. De kunne pludselig sidde derhjemme og sige: „Nu vil jeg i moskeen”, og deres familie ville stå fuldstændig uforstående.
Men de afgjorte kristne kunne han ikke påvirke.
– Jeg sendte nogen gange dæmonerne afsted for at ødelægge dem, men de kom altid tilbage fuldstændig molestrerede. Jeg så dem helt fysisk komme tilbage til mig i skikkelse af mennesker uden arme og ben og nogle af dem uden hovede. Men de talte alligevel…

Rashid havde selv overmenneskelige kræfter. Han var mester i karate og kunne dræbe mennesker med de bare næver. Det gjorde, at han også fungerede som en slags ‘bodyguard’ når de store islamiske ledere kom til byen.
– Jeg har dræbt otte mennesker med mine bare næver, siger han med lav stemme.
– Og jeg blev arresteret og fik en dom på fem års fængsel. Men med mine dæmoniske kræfter fik jeg dommeren til at ændre dommen 10 dage senere. Han ændrede den til en bøde på 2000 shilling (det svarer til 20 kr.) eller 14 dages hæfte. Jeg betalte pengene og var fri.
Rashid er vokset op i et hjem, hvor faderen var frafalden kristen og moderen muslim. Han havde giftet sig med hende, fordi hun var rig, og nu prøvede de at få et bedste ud af det, bl.a. gav de deres børn skiftesvis kristne og muslimske navne.

En dag blev Rashid kaldt hjem til sin gamle far på grund af dennes sygdom, og faderen tiggede og bad ham om at blive kristen. Hans mor tilskyndede ham også:
– Gå nu bare i kirke for at gøre din syge far glad, sagde hun.
Rashid lod sig endda døbe, men det hele var kun på skrømt. Og ingen derhjemme i Dar es Salaam måtte vide det.
I kirken mødte han en pige, som han blev forelsket i. Det endte med, at de blev gift – i kirken, mens alle troede, at Rashid var blevet kristen.
Sammen med sin kone flyttede han nu til en helt anden by i landet, for tilbage til Dar es Salaam ville han ikke komme med en kristen kone. Da de muslimske ledere alligevel opdagede det, pressede de ham til at gifte sig med en arabisk pige og have hende som kone nr. to – men han modstod presset.

Nu begyndte en tid hvor han rejste meget. Mens han var hjemme gik han i kirke – men når han var ude at rejse underviste han i moskeerne. Med sig havde han sin amulet, som sikrede ham beskyttelse og gav ham tryghed, når han skulle tale til store forsamlinger. Det var en læderpose som pulserede ud og ind, ligesom et hjerte.
Fordi han rejste meget i det nordvestlige Tanzania, oprettede han en base der. Han drev samtidig en lille forretning, hvor han smuglede guld, solgte øl og viste video for folk. I baglokalet drev han sideløbende sin okkulte virksomhed, hvor han bl.a. ved dæmoners hjælp gav folk en åndelig skudsikker vest, dvs. en beskyttelse som selv kugler ikke kunne gennemtrænge. Og det var der behov for, da der var et spændt forhold til nabolandene Rwanda og Burundi.

Han kunne også „kalde” på kvinder, hvis han havde lyst til det en aften, så ville de dukke op hos ham. En aften ville han „kalde” på sin kone, som boede i hjemmet langt mere mod syd, men hun kom ikke. Han undrede sig meget. Det var første gang dæmonerne ikke adlød ham.
Han satte sig for at finde ud af, hvad der var galt, så næste dag rejste han sydpå og kom til hjemmet kl. 01 om natten. Da han nærmede sig et af vinduerne kunne han høre hendes stemme og at hun nævnte hans navn.
Nu kunne han pludselig høre, at hun bad for ham.
– Gud, jeg beder for Rashid i Jesu navn! Frels ham, riv ham ud af mørket!
Hun vidste altså, at Rashid levede et dobbeltliv. Han prøvede at komme ind i huset, men kunne ikke. Han måtte pænt vente udenfor til næste morgen.
– Velkommen hjem, sagde hun, kom og sæt dig ned og hvil dig. Skal jeg ikke lige stryge dit tøj.
Han var helt overvældet. Hvorfor nu det?
– Jo, i dag er det søndag og du skal med i kirke.
For ikke at tabe ansigt tog han med og for en sikkerheds skyld tog han amuletten i hånden. Han satte sig på en af de bageste rækker.
– Der er én herinde i dag, som er besat af 360 dæmoner, sagde prædikanten. Du kan blive fri i dag!
Rashid krummede tæer. Hvor vidste prædikanen det fra. Han skulle i hvert fald ikke overgive sig.
Han kiggede sig omkring. Her sad mange lunkne kristne som også i hemmelighed var hans kunder. Hvis han nu blev rigtig kristen, ville han miste en stor fortjeneste.
– Lad os alle sammen bøje vore hoveder og tilbede Gud, fortsatte prædikanten.
Rashid ville ikke bøje sig. Han skulle i hvert fald ikke nyde noget.
– Kære Gud, kom nær, bad prædikanten, kom og vis at du har magt. Jeg spørger efter din magt, o herre!
Jo mere prædikanten bad, jo mere svimmel blev Rashid. Han greb om sin amulet og klamrede sig til stolen. Og så husker han ikke mere…
– Da jeg kom til mig selv igen, så jeg hele kirken stå i en kreds omkring mig, mens jeg lå der på gulvet – og de sang:
– Damu ya Yesu usafisha kabisa (Jesu blod renser dig helt)!
Prædikanten bøjede sig ned til mig og sagde:
– Vil du bekende Jesus som Herre i dit liv?
Rashid famlede efter sin amulet, men den var forsvundet. Så tænkte han: Min amulet kunne ikke klare det mere. Jesu kraft er den stærkeste, så jeg bøjer mig for ham.
Han bad frelsesbønnen efter prædikanten og følte sig pludselig usigelig lettet.
– Det var som om en kold og frisk vind begyndte at blæse på mig og jeg blev helt fyldt af den.

Da Rashid og hans kone kom hjem om eftermiddagen, fandt han sin dyre bønnebog frem for at prøve om besværgelserne virkede. Men der skete ikke noget. I stedet viste der sig en engel for ham med et stort skilt, hvor der stod „Yesu atosha” (Jesus er nok).
Han kaldte på sin kone:
– Kom og se, der en engel henne i hjørnet. Og der står at Jesus er nok.
Alle de gamle bøger skulle nu brændes og hans butik oppe mod nord skulle afhændes. Han solgte det hele for en slik og begyndte nu et helt nyt liv. I dag rejser han rundt i hele Tanzania og fortæller sit vidnesbyrd – dog har han lært, at han ikke skal fokusere for meget på det gamle liv.
– En gang efter, at jeg havde vidnet om alt dette og mere til på en kampagne, blev jeg pågrebet af de muslimske ledere. De slæbte mig hen i deres „råd” og sagde, at de ville slå mig ihjel. Men jeg formåede at snakke mig fra det ved at bruge forskellige skrifteder fra Koranen, som viste, at det ville være forkert af dem, så de lod mig slippe. Senere prøvede de dog at bestikke mig til at holde op med at prædike.

Rashid har skiftet navn til Peter, og er blevet antaget af pinsebevægelsen som evangelist. Han kalder sin tjeneste „Donkey for Jesus” (Æsel for Jesus) og beder om forbøn, fordi han stadig er meget ny i troen – det er kun et år siden han blev frelst.