Kedsomhed udvikler kreativiteten
Jeg keder mig!
Denne korte, frustrerende sætning er ikke fremmed for forældre i dag. Børn oplever det som regel kedeligt, hvis ikke der er fart på hele tiden.Her er det fristende for forældre at sætte den næste videofilm på – eller for ungdomslederen at finde på endnu flere aktiviteter – og helst mere spændende end de foregående.
Men skal kirken absolut følge med ræset? Skal de åndelige værdier absolut leges eller underholdes ind i de unges bevidsthed?
Forfatterne til undersøgelsen “Teenagere og tro” giver kirken nogle interessante udfordringer, på baggrund af en omfattende undersøgelse blandt dagens teenagere – se kronikken på næste side. Kirken skal skifte gear, hvis den skal nå teenagerne. Men teenagerne søger ikke en større kvantitet af aktiviteter, men en større kvalitet i indhold og relationer.
Jeg vil gerne føje til når vi har opnået kontakt og programmet kører: lad dem også få lov til at kede sig lide en gang imellem det udvikler nemlig deres kreativitet!
Forrige sommer var vores tre børn på 8, 13 og 17 år “tvangsindlagte” til at sidde på bagsædet af en jeep det meste af seks uger, mens vi var på 3000 km “safari” i Østafrika. Det var “træls”! men, hvor var det interessant at følge med i hvad der skete på bagsædet. Efter de første par dages rastløshed, faldt de helt til ro og begyndte at finde på lege, digte historier, diskutere dybe filosofiske og teologiske spørgsmål og i det hele taget have det sjovt sammen!
Unge mennesker elsker det store sus at være mange, holde fest og give den hele armen. Men når det ikke lader sig gøre, fordi de er med i en menighed med få unge, så mødes de måske fra et stort område og laver noget kreativt sammen, et sangkor, en musikgruppe, en dramagruppe eller bålaftner på torvet om natten. Altså: kreativiteten udfolder sig når krisen kradser. Samme princip som at “nøden lærer nøgen kvinde at spinde”.
Jeg siger ikke hermed at tingene skal holdes nede og være så kedelig som muligt. Jeg sider bare, at vi ikke behøver at få åndeligt stress på de unges vegne. De tager ikke skade af at der er nogle tomme hylder i programmet. Det vil tvært imod udfordre dem til engagement. Bill Wilson, leder af et omfattende søndagsskole arbejde i New York, har sagt:
– Teenagere har ikke brug for noget at leve for for det har de allerede. De trænger til noget at dø for.
