En pionér med et stort hjerte…

Udfordringen mødte Enevald Flåten i Norge og stillede ham skarpe spørgsmål om tros-bevægelsen, samarbejde med andre kirkesamfund, profetier og en ny bibelskole i ÅrhusEnevald Flåten fra Bergen er en hyppig gæstetaler på danske stævner og konferencer – også denne sommer. Ved tidligere Danmarksbesøg har han profeteret om vækkelse i Danmark, hvis vi kan rejse 300 forbedere. Næste år vil han starte en bibelskole i Århus… Men hvem er han, den lille, tætte fyr med de store visioner?For indtil videre er det en drøm, formidlet med ord til et folk der har længtes efter vækkelse i en menneskealder. Men i hjemlandet Norge er Enevald Flåtens drøm om “at føre Guds folk ind i alt det Gud har for dem” blevet til en stor velsmurt organisation med bibelskole, menighed, tv-arbejde i nævnte rækkefølge, kaldet Levende Ord, i Bergen.
Vi møder Enevald Flåten over en frokost på hans kontor med udsigt over Bergens runde fjelde. Og mødet skal vise os en trosbevægelse der er ved at finde balancen, en trosmenighed der er rettet udad for at opfylde Jesu missionsbefaling og en trosmand, der er pionér helt ind i hjertet.

Væk med toupéen

Udfordringen bliver det første blad, der offentliggør Enevald Flåtens nye frisure. Efter at have haft toupé i mange år, besluttede han for nylig at skifte udseende, idet han alligevel skulle til at bruge briller.
– Det med toupéen begyndte med at en frisør i en menighed, jeg besøgte, tilbød mig én gratis. Men i de senere år er det blevet en dyr fornøjelse. Især efter vi begyndte med tv-arbejdet, hvor de stærke lamper bleger farven. 17.000 om året kostede det mig at skifte toupé hele tiden…
Enevald Flåten er en varm person, hans smil og humor går lige til hjertet. Og ved Udfordringens besøg på Levende Ord i Bergen i sidste uge blev det klart, at det netop er den egenskab, der holder sammen på de over 128 ansatte, 500 frivillige medarbejdere og 2600 medlemmer. Som det energibundt han er, er han konstant på farten for at hilse, opmuntre og vejlede…
Pastor Enevald Flåten er i centrum af alle aktiviteter, som det har været Trosbevægelsens stil de sidste 20 år.

Har Trosbevægelsen forandret sig?

Og en Trosmenighed, det er det. Det lægger Flåten heller ikke skjul på. Men det er en menighed, der har fundet balancen mellem tro og kærlighed…
Efter hans opfattelse var Trosbevægelsen, som begyndte i 80’erne, en nødvendig provokation i et hensygnende kirkeliv. Fra USA, via Sverige, spredte tankerne sig til resten af Skandinavien, om at tage på Bibelens ord for pålydende, især læren om retfærdiggørelse og løfterne om helbredelse og økonomisk velsignelse.
– Trosbevægelsen var en vækkelse, dvs. den kom for at vække noget som var dødt. Det var en “plovspids” der skulle føre Guds folk tilbage til Skrifterne, fremholder Enevald Flåten, der selv gik på Livets Ords bibelskole og dér fik vision for at starte en egen bibelskole “på Jæren”, et område syd for Stavanger.
– Men i dag går vi et skridt videre, fortsætter han. – Vi vil ikke kun nyde troens åbenbaring, vi vil også praktisere troen i kærlighed. Vi vil realisere missionsbefalingen.
– Da vi startede bibelskolen på Jæren kom jeg under Helligåndens påvirkning, så jeg så et syn af et vandfald, der delte sig i to floder. På den ene stod der tro, på den anden kærlighed. De flød hver for sig en tid, men så blev de forenet i én stor flod, “tro, som er virksom i kærlighed”.
– Du skal ikke tage fejl. I dag forkynder jeg troens budskab lige så meget som før – men ikke kun for at vedligeholde noget. Troen skal føre til handling. Forkyndelsen skal være både skarp og mild, profetisk og omsorgsfuld. Det fører en vækkelse med sig, og det er attraktivt for unge mennesker. Alle vil jo se resultater, og alle vil blive respekteret.

Forholdet til andre menigheder

Og det må siges at have båret frugt. Uanset hvad man mener om menighedsstruktur og mødestil, må en menigheds effektivitet trods alt måles på hvad der kommer ud i den anden ende.
I dag byder menigheden Levende Ord mellem 30 og 50 nye medlemmer velkommen hver måned. På gudstjenesten forrige søndag for indeværende år har været et gennemsnit på 38 nye medlemmer – og heraf er halvdelen nykristne, som er kommet med gennem cellegrupper og menighedens TV- udsendelser.
Men mange kommer stadig fra andre menigheder. Har det ikke hele tiden bragt trosbevægelsen i miskredit?
– Jeg er så glad for at jeg ikke er historieløs, svarer Enevald Flåten. – Hele vækkelseshistorien viser, at en gruppe kristne fra en eksisterende bevægelse, blev kerne i den ny bevægelse. Der er nogen, som har pløjet og sået, for at andre kan høste. En fornyelse i statskirken endte med en Metodistkirke. Og da metodistpastor T. B. Barrat besøgte USA i begyndelsen af forrige århundrede blev han ramt af pinsevækkelsen.
Men man oplevede mange trosprædikanter som arrogante da trosbevægelsen startede…
– Ja, engagementet i det nye så ud som arrogance. Og vi gjorde nok en del ting som ikke var vise, indrømmer Flåten. – Men hvor var vi brændende for Gud!
Enevald Flåten mener trosforkyndelsen stadig har sin berettigelse:
– I dag er mange frikirker bare aktivitetscentre, der prøver at tiltrække mennesker gennem underholdning. Der er brug for at vende tilbage til Ordets forkyndelse.
Levende Ord…
Hvordan går det med det økumeniske samarbejde i byen?
– Jeg har den holdning, at Jesu bøn i Johannes 17 blev opfyldt på korset. Jeg skal ikke gøre noget; Jesus har allerede gjort det. Derimod skal jeg bevare den enhed som allerede er; ikke arbejde på den. Jeg er ét med alle kristne. Hvis jeg har sagt „ja” til Jesus, har jeg også sagt „ja” til alt Guds folk. Nu skal jeg bevare denne enhed så langt det står til mig.

Lokale menigheder

Enevald Flåten har selv baggrund i Missionsforbundet, der er kendt for sin tværkirkelige indstilling. Men i 1986 kom det til et brud med kirkesamfundet.
– Der er nemlig også en anden side, forklarer han. – Jeg har ansvar for det Gud har kaldet mig til i menigheden. Der må ikke blive en paraply hen over den lokale menighed, som overskygger den lokale vision.
– Det er det som er sket her i Bergen. Det startede med fælles bøn, fælles evangelisa-tion. Men så begyndte nogle at tale om et pastoralt netværk, at nogen skulle være apostle, at menigheden i byen skulle opbygges. Og da ville jeg ikke længere være med. Da bliver det et system, som skal styre, og da går det ud over den lokale vision, Gud har givet.
Jeg er med på pastoral bøn, fælles evangelisationskampagner osv. Men ikke i netværket. Der skal vi alle være brødre på lige fod – og det gælder også mit engagement i Danmark.
– Gud har lagt Danmark på mit hjerte, endda i den grad at jeg har spurgt Gud om jeg skulle flytte dertil, fortæller Enevald Flåten, der begyndte at rejse rundt i danske menigheder i 1999.
– Det var et “tøfft” klima dengang, husker han. Men nu registrerer han et andet klima: – Bøn og hunger efter vækkelse, er årsagen, fremholder han.
Og konfronteret med statistisk, der viser, at 36 pct. af danskerne i dag anser kristendommen for at være meget eller særdeles meget vigtig for dem lyser han op. Det viser, at vækkelsen ikke altid sker på den måde vi havde forventet det, siger han.

Profetisk zoom

Mange kan huske en profeti, hvor du sagde at en landsvækkelse ville komme, hvis en bønnehær “Gideons hær” på 300 forbedere ville blive mobiliseret. Nogen vil sige, at denne profeti ikke gik i opfyldelse…
– Gideons hær var en forløber for vækkelse – men det var ikke tidfæstet. Forbedere har en zoomlinse. Jeg kan se trætoppene derhenne, og fortælle om dem, for jeg ser dem ganske klart. Men det er en helt anden sag at komme hen til dem. Det tager tid.
På samme måde så Paulus, at Jesu genkomst var nært forestående. Han troede ikke, at han skulle dø, men blive bortrykket. Det kom så nær, det var så levende for ham.
Levende Ord starter nu en bibelskole i Århus i samarbejde med Asbjørn Kristiansen og kirkeledere med relation til Bibel Højskolen i Brande, en højskole der efter 25 år officielt måtte lukke i maj. Første kursus på den ny højskole starter august 2003.
– Det skal være en menighedsplanterskole der skal tage elever fra hele Europa. For at vi skal kunne vise i praksis, hvad vi ønsker, er det sandsynligt, at det også ender med en Levende Ord menighed i Århus.

Brohoved til Europa

Fra Levende Ords perspektiv skal skolen være brohoved til Europa og hele verden. Levende Ord har vision om at starte 50 bibelskoler i alt – og skolen i Danmark skal være uddannelsessted for kommende skoleledere, som rekrutteres i de forskellige lande.
– I Norge kan udenlandske elever kun opnå et turistvisa på 3 måneder, i Danmark kan de få et studieophold på et helt år, forklarer Enevald Flåten.
Enevald Flåten ser Bibel Højskolen som en forberedelse til den nye bibelskole:
– Det som skete i Brande var en forberedelse for det som sker nu. Det havde sin tid, men oplægget var forældet. Skolen var blevet en genoprettelsesskole for tidligere narkomaner osv. i stedet for en udrustningsskole.
Hvori adskiller den nye skole sig fra de andre kristne højskoler i Danmark?
– Vi vil kalde på elever med en pioneråre i sig, folk som har en reformatorisk tænkning. Med al respekt for de eksisterende skoler, så skal denne skole ikke bare informere om bibelske sandheder, men udruste til en reformatorisk opgave. Når eleven forlader skolen skal han kunne kommunikere med det omgivende samfund, også intellektuelt.
Enevald Flåten ser den nye bibelskole som et arbejdsredskab: – Hvis det skulle vise sig, at det ikke er Gud, vil jeg være den første til at bøje mig og give en offentlig undskyldning. Men Helligånden driver mig. Jeg er kun et redskab, en tjener. Mit navn behøver ikke at figurere i det hele taget.
– Er det her ikke fra Gud, har jeg rigeligt at tage mig af i forvejen, slutter han.
Levende Ord fejrer sit 10 års jubilæum ved et sommerstævne i Bergen d. 6-14. juli.