Er det mon arken?

Hvad er der indeni „det bådformede objekt” som i 1959 blev observeret fra luften i Ararats bjerge i Tyrkiet på grænsen til Iran? Udfordringen og Felix arrangerer to rejser til stedet – og til Abrahams Ur og Karan – i september. Men er det mon arken, har vi spurgt to geologiske eksperter…Sammenlignet med den desværre altid resultatløse jagt på Noas ark, som foregår på Mt. Ararat, er der noget konkret at se på ved Durupinar ca. 20 km syd-øst for Mt. Ararat i Øst-Tyrkiet.Her ligger det såkaldte „bådformede objekt” som en tyrkisk pilot ved Geodætisk Institut i 1959 fotograferede fra luften.
En amerikansk undersøgel-sesgruppe tog til stedet i 1961 og fandt kun en masse mudder og opgav det derfor hurtigt. Men senere har to jordskælv drysset siderne rene, så den mandelformede jordhøj i dag står frit med 6 meter høje sider – og netop samme længde som Noas ark ifølge Bibelen.

Det er dette sted, Udfordringens læserrejse i september går til, og samtidig arrangerer Felix Rejser en anden rejse til stedet.
Inden længe vil stedet blive hegnet ind – men endnu kan man få lov at „gå på arken”
Hvad gemmer der sig indeni jordhøjen? Kan det virkelig være resterne af en kæmpebåd, som er mindst 4.500 år gammel – og dermed verdens ældste skib. I så fald var der en „syndflod” her i 2.000 meters højde på det tidspunkt.

Geologen dr. Salih Bayraktutan, som er professor ved Ataturk Universitet i Erzurum, har ansvaret for de geologiske studier i området. Han medvirker også på Udfordringens tur. Han forklarer hvorfor man endnu ikke har udgravet det spændende fund, selv om myndighederne med skilte og på kort allerede har markeret, at dette er “Nuhum Gemisi” – Noas båd.
– Autoriteterne i Ankara vil ikke tillade hvem som helst at grave i “arken”. De vil naturligvis ikke riskere, at den ødelægges. Hvis dette virkelig er Noas ark, så er den det ældste skib i verden. Det er en legende. Det må bevares i sikkerhed, siger Bayraktutan.
– Selvfølgelig ville jeg også gerne selv se, hvad der er indeni jordhøjen. Vi har skannet på overfladen og boret små huller, men indtil videre har vi ikke været særligt succesrige.
Hvis vi kan få tilladelse til det, så vil vi gerne grave nogle store runde huller med ca. 2 meter i diameter hele vejen ned – 15 meter dybt. Det vil for alvor give os en viden om, hvad der findes indeni. Hvilke lag og strukturer, hvis der er nogle, osv.
– Men vi er nødt til at kunne vise overfor myndighederne, at vi kan bringe alting tilbage til den oprindelige tilstand før udgravningen. Der skal være en total-plan for udgravningen og vi har desværre ikke midler til det her i Tyrkiet.
– Vi har brug for penge udefra. Men de fleste af dem, der er interesseret i det bådformede objekt er privatpersoner, som ikke har adgang til store fonde. Derfor er det forstat et mysterium…

Geologerne dr. Baumgardner og dr. Bayraktutan foretog i 1987-88 videnskabelige undersøgelser af objektet.
Dr. John Baumgardner, har en Ph.D. i geofysik ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico. Han har 8 gange fra 1985-88 besøgt det såkaldte „bådformede objekt”.
I 1987 undersøgte de to jordhøjen med radarskanninger, som omfattede 72 kørsler med to meters mellemrum. De foretog 1200 magnetometer aflæsninger i en detaljeret undersøgelse. Der udover foretog de adskillige kørsler med en såkaldt exploration seismograph. I 1988 borede de fire borehuller og gennemførte endnu en seismografisk scanning.
Mens Bayraktutan ikke mener, at boreprøverne var gode nok, er Baumgardner hurtig til at drage sin konklussion: Dette er ikke arken, fastslår han – efter tidligere at have været meget begejstret for fundet.
Han optræder således på video, der er vist på bl.a. Discovery TV. Men fra 1995 udtalte han sig i skarpe vendinger imod at dette skulle være arken, og mener at „arken” er en naturlig jordhøj skabt af en mudderstrøm.
Baumgardner afviser, at hans afstandtagen skyldes hensynet til karrieren. Men han vil formentlig nødig forbindes med eventyreren Ron Wyatt, som genfandt stedet og gjorde det kendt efter, at det var opgivet af de amerikanere, der er overbevist om, at arken må ligge på Mt. Ararat. Wyatt har desværre påstået meget, som ikke umiddelbart kan bevises, og det har bestemt ikke hjulpet på fundets troværdighed.

Udfordringen er i besiddelse af den rapport, de to forskere udarbejdede. Rapporter er ellers ikke blevet offentliggjort i videre kredse. Men efter tilladelse fra Salih Bayraktutan kan vi bruge den.
Scanningerne blev foretaget med to meters afstand, som om “arken” blev skåret igennem på tværs. Dette giver et godt overblik over, hvad der gemmer sig inde i den mystiske “ark”. Mest interessant er en V-form, som tydeligt dukker op i nogle af scanningerne.
Hvad kan denne V-form komme fra? Det er fristende at forestille sig, at det er arkens køl. Men Baumgardner har en anden forklaring:
– I 1988 borede vi fire huller, som afslørede en stor klippekam nedenunder stedet midterlinje. Denne klippe stikker faktisk ud på overfladen på ca. en tredjedel af objektets længde – fra midten til den lavere ende.
Den V-form, vi fik frem i 1987, hænger nøje sammen med den kam, vi identificerede ved vores boringer i 1988. V-formen repræsenterer et horisontalt lag i grunden, som reflekterer radarsignalerne meget stærkt.

– Jeg mener, at alle data – inklussiv de seismiske målinger, vi indsamlede i 1987 – er samstemmende og leder til den faste konklusion, at formen og fastheden i stedet skyldes denne kam-lignende klippegrund. Mudderet fra et eller flere mudderskred flød rundt om denne kamlignende forhindring og frembragte den meget symetriske mandelform, mener Baumgardner.

Dr. Salih Bayraktutan derimod fortsætter med at undersøge det bådformede objekt. Han fastholder, at dette objekt ikke kan være opstået naturligt – f.eks. som følge af et mudderskred. Derimod vil han ikke påstå, at dette ER arken:
– Jeg siger ikke, at dette er arken, men der er intet i vore fund, som ikke passer sammen med, at dette skulle være Noas ark. Vi kan endnu ikke fastslå, om det er arken, men vi kan fastslå med sikkerhed, at denne formation ikke er opstået naturligt, siger Bayraktutan, som i øvrigt respekterer og værdsætter Baumgardner højt.
– Hvis formationen var opstået naturligt, som følge af, at et mudderskred samlede sig om en forhindring, så ville det ikke have haft den form, som det har. Det ville have en hale efter forhindringen. Men her kommer halen før forhindringen, forklarer han.