Pastor løsladt – med taleforbud
Pastor Robert Asseriyan fra en Assemblies of God kirke i Teheran er nu løsladt efter 43 dages fængsel. Men myndighederne kræver, at han ikke giver interviews om sagen.
Det islamiske styre i Iran under Hassan Rohani er begyndt at frigive fanger på betingelse af, at de tier om deres sag, vurderer internetsiden Mohabat News, som dækker nyheder om kristne i Iran. Strategien skal forbedre Irans omdømme i det internationale samfund.
Pastor Asseriyan blev arresteret under en gudstjeneste den 21. maj, og hans kirke blev lukket. Assemblies of God kirkernes bestyrelse i USA mener, at det iranske styre satser målrettet på at lukke de farsi-talende kirker i landet, skriver Åbne Døre.
Bodil