Skal aborttallet længere ned?

For 40 år siden vedtog Folketinget loven om fri abort. I 1999 vedtog Folketinget Danmarks første aborthandlingsplan, og i 2005 blev denne plan opdateret.

I 2005 evaluerede Rambøll aborthandlingsplanen. Evalueringen viste, at der ikke var en overvældende respekt for initiativerne i planen. Således havde kun 31% af de uønsket gravide fået pjecen ”Hvis du overvejer abort” udleveret. Sundhedsstyrelsen skriver ligeledes på sin hjemmeside, at man ”igennem forskellige undersøgelser og projekter har kunnet konstatere, at mange kvinder eller par ikke får tilbudt en særskilt støttesamtale.”
Kan vi ikke gøre det bedre? Bør vi ikke forsøge at tænke ud af boksen og finde nye muligheder for nedbringelse af antallet af provokerede aborter?
1) For det første kunne vi begynde at benytte adoption / bortadoption noget mere i Danmark. Tænk, hvis flere barnløse par, som brændende ønsker sig et barn, kunne adoptere en dansk baby. Det ville samtidigt betyde, at langt flere barnløse par ville være i stand til at adoptere. Og tænk, hvis flere uønsket gravide ville være villige til at bortadoptere deres baby. Derved ville de skænke deres barn en mor og far, som ville være lykkelige for barnet. De ville skænke deres barn livet, og derved ville de selv blive fri for de evt. psykiske følgevirkninger, som kan plage en del kvinder, der har fået en provokeret abort! Bortadoption kan være en positiv valgmulighed!
2) For det andet skal vi blive endnu bedre til at hjælpe og støtte især unge kvinder, som er uønsket gravide, og som vælger at beholde barnet.
Hvis de har fået rådgivning og har valgt at gennemføre graviditeten og føde deres barn, skal vi som samfund, som familier, som foreninger m.v. være klar til at hjælpe og støtte, således at de kan gennemføre uddannelse, have det job, de ønsker osv.
Heldigvis findes der allerede en del foreninger og initiativer til hjælp for disse unge mødre. Det er fx Mødrehjælpen, Familiens Hus i Esbjerg, Alexandra-kollegiet i Valby samt en række andre initiativer, som har til formål at hjælpe kvinder og pårørende, der oplever en graviditet som en livskrise.
Kunne vi ikke forestille os, at der kom endnu flere initiativer i gang – over hele landet?
3) For det tredje kunne vi kreere en helt ny handlingsplan, som bliver respekteret. Således at de uønsket gravide faktisk får den rådgivning og støtte, som er hensigten med planen!
I forbindelse med vedtagelse af den første aborthandlingsplan i 1999 udtrykte næsten alle, at der måtte gøres noget for at få nedsat antallet af provokerede aborter. Mon ikke de fleste i 2013 stadig er enige?
Og her i 2013 kunne vi måske yderligere hjælpes ad med at tage hul på flere nye initiativer? Til hjælp for de uønsket gravide. Til hjælp for barnløse par i Danmark. Og sidst men ikke mindst til hjælp for de fostre – de små mennesker – som derigennem ville få lov til at leve…
(Forkortet, red.)

Af Tove Videbæk