Få og spredte høringssvar

Slut august var der blot indkommet 10 høringsvar omkring strukturreformen af folkekirken.

Med bare to måneder tilbage før høringsfristen udløber den 31. oktober er der stadig kun indkommet få og spredte høringssvar til debatoplægget omkring folkekirkens styringsreform.

Kun ti oplæg og indput til debatten er det blevet til indtil nu.

Ti forskellige svar

Tre af dem er fra menighedsråd, som blot kortfattet har kommenteret, hvilken af styringsmodellerne nævnt i oplægget, de finder bedst og hvorfor.
Yderligere én af dem er blot en kommentar til brugen af ordet ”moderne” i navnet på debatoplægget, en anden en formel bemærkning om gennemlæsning.
De sidste fem er alle vidt forskellige og originale.
En af dem frygter, at en kommende styregruppe vil blive et ”Vogternes Råd”, der vil give sig af med bestemmelser omkring de ”rigtige” holdninger. En anden ønsker, at den biskoppelige funktion – som ifølge ham er et nedarvet katolsk fænomen – skal afskaffes.
En tredje – ikke-folkekirkemedlem – er opsat på, at styringsreformen skal blive en anledning til at stoppe statens finansiering af folkekirken over den almindelige skat.
De sidste to er ekstra fyldige.
Den ene beskriver med omhyggelige lovmæssige og teologiske argumenter, hvordan debatoplægget overfortolker ”Folkekirken” og opfordrer til større adskillelse mellem stat og kirke – til folkekirkens bedste.
Det andet er et konkret og grundigt udarbejdet lovforslag, hvor folkekirken bliver til en forening, hvor staten kun kan udøve økonomisk magt. Lovforslaget er særligt optaget af folkekirkens økonomiske ledelse – og henlægger teologiske spørgsmål til præste-, provste- og bisperetten.

I gennemgangen af de forskellige høringssvar bliver det altså tydeligt, at de missionske stemmer i folkekirken – og de frikirkelige udenfor – stadig kun i meget svag grad har givet deres mening til kende.

Det virker fjernt

Formand for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard, tror ikke, at de manglende høringssvar skyldes en opgivende følelse i forhold til at blive hørt ved sidste høringsrunde omkring vielse af homoseksuelle.
– Nej. Et ritual som dét berører mange mennesker direkte og er enkelt og overskueligt at forholde sig til. En styringsreform kan umiddelbart virke for langt væk og for irrelevant for mange i vores del af kirken.
I sidste uge opmuntrede han i Indre Missions Tidende til alligevel at tage ansvar for og del i høringsrunden.
– Jeg er stor fortaler for, at kirkelivet skal vokse frem fra neden. Men der er jo også nogle ting, som bliver fastlagt af kirkens øverste ledelse. Hvis man ikke tager del i debatten, kan det være vanskeligt at få ejerskab for ændringer, slår han fast.

Udfordringer uanset

Han mener ikke, at den ene eller den anden model i debatoplægget vil løse alle problemer i den folkekirkelige struktur.
– Der er udfordringer i den nuværende model, og der vil være udfordringer, hvis den bliver ændret. Det handler om for os, at uanset, hvad der bliver vejen i det her, at der så fortsat er mindst lige så meget plads i kirken til, at vi kan udøve vores tro i overensstemmelse med en klassisk forståelse af folkekirkens grundlag.
– Samtidig vil det selvfølgelig være godt, hvis folkekirkens brugere på en ordentlig måde kan få større medbestemmelse og medindflydelse på forhold vedrørende fælles anliggender og økonomi i folkekirken, slutter Hans-Ole Bækgaard.