Opstandelsestroens og Håbets Requiem

Johannes Brahms’ store korværk Ein deutsches Requiem er et af de værker i musikhistorien, man ikke kan blive færdig med.

Værket er indspillet et utal af gange, senest af noget så højst usædvanligt, når det gælder den slags værker, som en kvindelig dirigent. Det er første gang, det er sket.
Hun hedder Marin Alsop, er amerikaner og har et meget varmt forhold til Brahms’ musik. Hun har (klogeligt nok) valgt at indspille hans Requiem (dødsmesse) udelukkende med tyske kræfter, og det er der kommet et ganske godt resultat ud af. Det prædikat, det er mest nærliggende at hæfte på indspilningen, er inderlig. Der er noget både intimt og intenst over udførelsen, og der er ikke noget at udsætte på hverken kor, orkester eller de to solister, blandt hvilke jeg må fremhæve den unge sopran Anna Lucia Richter for hendes rent ud sagt bedårende stemme. Og det gælder også denne indspilning som så mange andre af værket, at den er varm og opløftende. Anderledes kan det næsten heller ikke være med den tekst og den måde, Brahms har behandlet den på.
Brahms vagte selv teksten, der udelukkende består af små pluk fra Bibelen inkl. Apokryferne. Og han modstiller i værkets syv satser dødelighed og udødelighed – eller med ord fra den artikel, der for alvor åbnede mine øren for storheden i Ein deutsches Requiem:
”Ser man samlet på hele værket, repræsenterer det en kamp for at finde et håb i den håbløshed og sorg, som præger det jordiske liv. Det er et håb, som skabes gennem fokus på de bibelske løfter om en opstandelse og en ny jord og på den hvile, der ligger i at være i Guds hånd både i det jordiske liv og på den nye jord. Brahms fremstiller håbet både gennem sammensætningen af bibelske tekster og musikalsk gennem kontrastfyldte satser, hvor der indgår kamp og forløsning” (Peter Edlef Nissen i Med håb (2001)).

Brahms: Ein deutsches Requiem (Alsop) • 64 min.
Kirkebutik.dk-pris: 50 kr.