Ny kampagnekoordinator i Danmission
35-årige Anne Kaehne er tiltrådt i et barselsvikariat i den folkekirkelige organisation Danmission som fundraiser og kampagnekoordinator.
Anne Kaehne er uddannet cand.comm. fra RUC og projektleder fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Anne Kaehne, der er født og opvokset i Hedensted i Østjylland, kommer fra en stilling som sekretariatsleder i Byens Valgmenighed i Købehavn og har tidligere været tilknyttet Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund som projektkoordinator og hjemmesideredaktør. Anne Kaehne har desuden været bosat i USA i Chicago, hvor hun var ansat på Det Danske Generalkonsulat og fungerede som daglig leder af Det Dansk Amerikanske Handelskammer i Midtvesten.
Koordinerer juleindsamling
I stillingen som fundraiser- og kampagnekoordinator vil Anne Kaehne bl.a. koordinere Danmissions årlige juleindsamling kaldet Årets Lucia Indsamling og indsamlings-eventen Gospel Aid . Hun skal desuden udvikle og styrke det generelle arbejde med fundraising i organisationen.
Anne Kaehne er bosat i det indre København, er aktiv i Byens Valgmenighed, og har i en årrække været tilknyttet gospelkoret KEFAS som både gospelsanger og PR-ansvarlig.
Eva