Over 2.000 tog imod Jesus

I løbet af en uge blev 10 også helbredt for tumorer eller knuder på størrelse fra marmorkugle til flere på appelsinstørrelse, fortæller tidl. bankdirektør Hugo Martinussen, som var med Per Hyldgaard.

Siden 2008 har Gospel Outreach gennemført 7 kampagner i Bangladesh i samarbejde med Free Christian Churches of Bangladesh.

Bortset fra en enkelt i det sydlige Bangladesh har de alle fundet sted i de to nordligste provinser. Den seneste fandt sted i ugerne 46 og 47.
Free Christian Churches of Bangladesh (FCCB) har været aktiv i 30 år med menighedsplantning og -opbygning i hele Bangladesh. Der er plantet næsten 400 kirker, hvoraf 46 er resultat af de kampagner, som Gospel Outreach har gennemført.

Udfordringer på turen

Når man tager på mission i den tredje verden, er tålmodighed og fleksibilitet nøgleord. Fra denne tur til Bangladesh kan gives nogle smagsprøver:
Der skal i januar være valg til parlamentet i Bangladesh, og det bliver et ideologisk opgør mellem en regering, der ikke blander religion og politik og en stærk islamisk opposition, der ønsker Sharia-love indført.
Det giver anledning til strejker, og den dag teamet ankom var der transportstrejke, så der var risiko for at strande i lufthavnen. De kreative værter fik dog løst problemet ved, at teamet blev afhentet i ambulance.
Trafikken generelt er et kapitel for sig, hvor det åbenbart for den enkelte kun drejer sig om, hvordan han kommer frem.Det giver både kø-problemer og vanvittige overhalingssituationer, som ville give de fleste danske bilister et nervesammenbrud.
Teamet boede på et børnehjem, Home of Peace (HOPE) som drives af FCCB i byen Birganj i Dinajpur provinsen.
Kampagnen foregik ved byen Boda, som ligger 65 km længere nordpå. Turen derop tager i bil normalt en times tid. Den ene af dagene var der imidlertid igen strejke, og det var ikke muligt at køre ad de store veje – som i parentes bemærket bedst kan sammenlignes med vore biveje – så vi måtte køre ad små veje, og det tog så dobbelt så lang tid.
Grundet den urolige situation var der hver dag synlig tilstedeværelse af politi, og vi var opfordret til ikke at forsætte møderne efter kl. 18, men på det punkt var politiet ret large.
Det kan man derimod ikke sige om det lokale islamiske styre. De havde betinget tilladelsen til at holde møde af, at der ikke blev brugt højtalere under deres bøn fra moskeen, og da der var bøn både 15.45-16:10 og igen 17:25-17:50, var det nødvendigt med en stram tidsstyring. Det kunne opleves som lidt af en chikane, at der var lagt bøn med så kort mellemrum om eftermiddagen.
Men når man så ser, hvordan Gud er tilstede og bekræfter sit ord med tegn og undere, så mennesker i tusindtal ønsker at blive kontaktet for opfølgning, og der sker utrolige helbredelser, ja så blegner alle disse genvordigheder.

Selve kampagnen

Hvor der i landet som sådan er 90% muslimer og 9% hinduer (og under 1 mio. kristne ud af en befolkning på over 170 mio.) er der i denne nordligste provins en større andel af hinduer.
Der har aldrig tidligere været holdt tilsvarende vækkelsesmøder i området, og meget få har hørt evangeliet. Det blev der i denne uge lavet om på.
Hver formiddag blev der holdt seminar i bibelske temaer for de frivillige hjælpere. Undervisningen foregik i et åbent klasselokale og var det store tilløbsstykke for skoleeleverne, der ivrigt fulgte med udefra.
Efter en beskeden start den første aften ud af 5, voksede deltagelsen for hver aften.
Den den sidste aften var dobbelt så mange, som der var plads til under teltdugen, i alt omkring 2.800. Omkring 70 procent af dem reagerede på tilbuddet om at bede bønnen til frelse – flest kvinder, men også rigtig mange mænd.

Vrede mænd

Men ikke alle mænd var glade for, at deres familie var taget til mødet. Vi så flere tilfælde, hvor mænd hentede deres hustru og børn for at tage dem med hjem. Der skal mod til for en muslimsk kvinde at komme til et sådant møde uden sin mand.
Det er svært at sige, hvor mange mennesker, der opgav deres navn til opfølgning. Det var et godt stykke over 2.000, men der var nok dobbelt så mange som kom frem for at bede med på frelsesbønnen, heri dog sikkert nogle gengangere. Så der er basis for at plante en eller flere menigheder i området.

Mange helbredelser

At mennesker overgiver deres liv til Jesus er det væsentlige, men Gud stadfæstede sit ord gennem mange fantastiske helbredelser. I løbet af ugen blev 10 personer helbredt for tumorer eller knuder på størrelse fra marmorkugle til flere på appelsinstørrelse.
En mand fortalte, at han gennem lang tid havde lidt af en varm sviende smerte i højre øje og havde planlagt at tage til Indien for at blive opereret i øjet. Han havde da hørt om helbredelserne under møderne og besluttede sig for at prøve at komme der. Under den fælles bøn for helbredelse mærkede han noget som en kold kugle, der kom ind i øjet, og al smerte var forsvundet.
En kvinde havde gennem ti år lidt af søvnløshed og meget stærke rystelser i hele kroppen – formentlig Parkinsons syge – og hun blev fuldstændig helbredt. Hun gav glædesstrålende udtryk for, at hun nu igen kunne sove.
Mange mennesker, som led af delvise lammelser, dårlig hørelse eller syn blev helbredt eller fik det meget bedre. Rigtig mange mennesker blev helbredt for smerter af forskellig art, og flere kom dagen efter forbønnen for at fortælle, at de under forbønnen havde fået det bedre, men at smerterne nu var helt forsvundet.

Aktive kirker

Free Christian Churches of Bangladesh (FCCB) – som det danske Gospel Outreach har samarbejdet med om kampagnerne – har været aktiv i 30 år med menighedsplantning og -opbygning i hele Bangladesh. Der er plantet næsten 400 kirker, hvoraf 46 er resultat af de kampagner, som Gospel Outreach har gennemført.
I tilknytning til kirkeplantningen gennemføres nogle børneprogrammer i samarbejde med det internationale, Sydkorea- baserede ”International Compassion”, som giver børnene mulighed for at kunne opnå en videregående uddannelse.
FCCB driver endvidere selv et stort børnehjem Home of Peace (HOPE) i byen Birganj i Dinajpur provinsen med plads til 600 børn og hvor der i øjeblikket er ca. 300 børn fra alle dele af Bangladesh. De er 7-8 år, når de kommer og er der indtil de er ca. 15 år. I den periode gennemgår de den 6-årige Primary School i det offentlige skolesystem, samtidig med, at de får supplerende undervisning på HOPE samt oplæring i den kristne tro.
Stedet er samtidig et konferencested, hvor der kan holdes præsteseminarer og tilsvarende aktiviteter.
Endelig er der en bibelskole i Dhaka, hvor FCCB uddanner kommende ledere til de nyetablerede kirker. Eleverne rekrutteres i stort omfang blandt tidligere beboere på børnehjemmet. Der er således en sammenhængende menigheds- og samfundsopbygning. I forbindelse med denne tur holdt teamet undervisningsseminarer på bibelskolen.

Mission kontra udviklingshjælp

Det har historisk været sådan, at når et område bliver evangeliseret og befolkningen begynder at leve efter de kristne værdier: kærlighed til Gud og næsten, så følger der en positiv udvikling både socialt, humanitært og samfundsmæssigt. Det sås også klart i Danmark, hvor stort set alt socialt arbejde har deres rod i aktiviteter, der er startet af kristne enkeltpersoner og organisationer, selv om det er de færreste, der gør sig dette klart.
Tidligere var der en ret klar adskillelse mellem mission og det humanitære arbejde. Det missionerende arbejde blev varetaget af kirkerne og det humanitære blev i vid udstrækning støttet også via sekulære organisationer. Der er sket en forskydning, så kirkerne i videre udstrækning også er bundet op af de humanitære opgaver, medens selve evangeliseringen glider lidt i baggrunden.
Gospel Outreach har som klart formål at hjælpe de lokale kirker i den tredje verden med evangelisering og kirkeplantning, mens det humanitære overlades til andre, eksempelvis ”International Compassion”, og dette samspil viser sig at være meget frugtbart.
Kirkerne burde nok overveje om ikke denne model er vejen frem, for kirkerne i den tredje verden er udsat for stort pres og har få ressourcer. Lad kirkerne tage ansvaret for evangeliseringen og lad de humanitære organisationer tage ansvaret for samfundsopbygningen. Mange mennesker, som ikke støtter evangelisering, er meget villige til at støtte den humanitære udvikling gennem de forskellige hjælpeorganisationer.
Hugo Martinussen