Hvem ka´? Gud ka´!

Borgmester(th.) og viceborgmester klipper snoren sammen med skolens lederteam, mens glade og nysgerrige elever ser til i baggrunden.
Borgmester(th.) og viceborgmester klipper snoren sammen med skolens lederteam, mens glade og nysgerrige elever ser til i baggrunden.

Djurslands Efterskole indviede ny elevfløj og Multisal. Trods finanskrise og bankernes tilbageholdende udlånspolitik, lykkedes det.

Djursland Efterskoles skoleleder ser Guds finger i arbejdet for at opgradere skolens faciliteter.

To drenge kigger ud af vinduet fra værelset, der stadig dufter af maling og nye gulvtæpper på den nye nordfløjs 1. sal. Horisonten, der kan ses henover husene på den anden side af gaden i Fjellerup, står klar og skarp. Havet og himlen mødes i to forskellige blå nuancer.
– Det er lidt ligesom juleaften, man ved bare, hvad man får, siger den ene af eleverne, mens han stiller nogle ting på de nøgne hylder.
Skolens lederteam, viceskoleleder Tom Skuldbøl og skoleleder Anders Christensen, tilføjer:
– Ja, for alle på skolen føles det lidt som at få en gave, når vi kan tage sådanne flotte rammer i brug, siger han.
Det nye byggeri rummer en multisal, udvidede køkkenforhold med kontor, bageri, depoter, foruden de 6 store værelser med plads til 3 elever og eget bad/toilet.

Gud ikke påvirket af finanskrise

Skolens gamle nordfløj var til sidst udtjent, og nu var det tid til at opgradere nordfløjen ved at rive den ned og bygge en ny.
Ved indvielsen handlede talerne om de udfordrende forhold med finansieringen i lyset af finanskrisen.
Med skolens ca. 35 års virke med stabile tal, kunne det være svært at forstå bankernes tilbageholdende udlånspolitik.
Dog viste det sig at være muligt at få finansieringen på plads ved at indgå ny aftale med Handelsbanken og samle både skolens og baglandet Nyt Livs økonomi samme sted.
– Faktisk var vi på et tidspunkt i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at bygge, selvom vi havde mange af pengene selv, men med Handelsbanken åbnede Gud en dør, vi ellers så lukket af Danske Bank, siger skoleleder Anders Christensen, og tilføjer med et bredt smil:
– Hvem ka´? Gud ka´!
Henrik