Nye kristne fejrer Hillsongs første år

Der var fuld knald på lovsangen og lysshowet fra første sekund. I baggrunden ses Reuben Morgan, som var kommet i anledning af kirkens 1-års jubilæum.
Der var fuld knald på lovsangen og lysshowet fra første sekund. I baggrunden ses Reuben Morgan, som var kommet i anledning af kirkens 1-års jubilæum.

Efter første år i hovedstaden har Hillsong kirken allerede set flere hundrede sige ja til Jesus. Fødselsdagen blev fejret på Bremen Teater i København med lovsangsfest.

Beatet er overdøvende. Det 10 mand store band hopper og danser på scenen, der er farvet i lys fra projektører, hvis lyskegler også cirkulerer ud over menigheden på teaterrækkerne. ”Your love has set us free”, synges og skråles der over hele salen, der primært er fyldt med unge.

Flere står hengivet med armene strakt mod himlen, mens andre står og småhopper.
”How is everybody this morning?” råber en af musikerne fra scenen og når kun lige at få en lille genklang fra menigheden, inden lovsangen pulserer videre.
Vi er i Hillsongs kirke i København, der denne søndag morgen fejrer sin ét års fødselsdag i København (og Danmark) og i den anledning har valgt at holde gudstjeneste på Bremen Teater, der ligger i den indre by.
Sammen med lovsangsbandet på scenen står den kendte lovsangssanger Reuben Morgan i lædervest og sorte jeans. Han leder normalt lovsang i søsterkirken i London, men er i dag hentet ind som hovednavn til aftenens lovsangsfest.
– Vi er samlet her på grund af ét navn, Kristus alene, og ikke på grund af nogen andre, eller fordi det er i Bremen Teater. Er du kommet af den grund, bliver du skuffet, siger præsten, Thomas Hansen fra scenen og fortsætter:
– Kirken er ikke et event, men en familie. Det foregår 24/7 og overalt, hvor der er mennesker. Faren ved at være her er, at du går i teater-tilstand og blot sidder og kigger på, hvad der foregår på scenen. Men sidemanden er lige så vigtig som det, der foregår oppe foran.

Hundredvis nye kristne

Der er meget at fejre. Efter blot et år i København er kirken allerede begyndt at holde tre gudstjenester hver søndag, og flere hundrede mennesker har bogstavelig talt fået et nyt liv, efter de under gudstjenesterne i kirken har sagt ja til at følge Jesus. Næste søndag holdes der dåb – også i Bremen Teater.
For 29-årige Tobias Runeson er Hillsong blevet hans nye åndelige hjem. Han bor normalt i Lund i Sverige, men flytter til maj til København. Og så er det godt at have et kristent fællesskab.
– Her er en atmosfære af tro og opmuntring, som opbygger mig i min tro. Jeg bliver klar til den næste uge og føler mig forfrisket til at fortsætte med at vandre med Gud i min hverdag, siger han.
Gudstjenesterne foregår på engelsk og tiltrækker derfor også et internationalt segment.
– Det er rart og godt at være her, jeg glemmer mine bekymringer. Folk er venlige, afslappede og imødekommende – også hvis man kommer alene, forklarer en 30-årig egyptisk kvinde, der tvivlede på, om hun ville finde unge mennesker i de danske kirker.
– Men her er jo fyldt med unge, siger hun.
Ude i entreen, hvor der er gratis lagkage og kaffe, er begejstringen også tydelig.
– Jeg kunne rigtig godt lide det. Musikken var rigtig god, det samme var talen, og jeg synes godt om det fællesskab, der er her. Vi følte os hjemme, selvom det var vores første gudstjeneste i kirken, siger 20-årige David Ellis, der sammen med en veninde, 20-årige Laura McNamara, er rejst fra New York state i USA for at studere et semester i København.
– Jeg havde samme oplevelse, bekræfter hun, det var dejligt at lovsynge med mange andre.

Engageret og forandret

Mange af kirkens frivillige er synlige med deres blå t-shirts og små skilte, der hænger om halsen. En af dem er 30-årige Signe Frederiksen, der har været med siden kirkens begyndelse i København.
Hun tøver ikke med at kalde gudstjenesten for højdepunktet i sin uge.
– Jeg elsker det, smiler hun.
Og hun kender Hillsongs koncept godt. I flere år er hun kommet i moderkirken i Australien, hvor hun også var på bibelskole. De mange frivilliges engagement gavner ikke bare kirken og de mange besøgende, men i høj grad også de frivillige selv, mener hun.
– Det er jo først, når man begynder at engagere sig i en kirke, at man for alvor vokser i sin tro og udfordres. Sådan har det også været for mig. For fem år siden var jeg langt mere genert, og jeg ville ofte gemme mig i baggrunden. Havde du mødt mig dengang, ville du ikke kunne kende mig i dag. Jeg er en helt anden person. Langt mere udadvendt – og mere fri.