Omvendt gangster tager ud for at hjælpe børn
Nu skal den tidligere kriminelle, Gert Hansen, der har tilbragt seks år i fængsel, på hjælpearbejde i Honduras, hvor han skal lære de store drenge på børnehjemmet Leve Børnene” at bruge værktøj og lave sløjdFor Gert Alvin Hansen er det et mirakel, som Gud har lagt tilrette for ham. Til april skal han tre måneder til Honduras for at være medarbejder på børnehjemmet Emmanuel, der er en del af organisationen “Leve Børnene”, et hjælpearbejde blandt socialt belastede gadebørn.For Gert Alvin Hansen er det et mirakel, som Gud har lagt tilrette for ham. Til april skal han tre måneder til Honduras for at være medarbejder på børnehjemmet Emmanuel, der er en del af organisationen “Leve Børnene”, et hjælpearbejde blandt socialt belastede gadebørn.
Han glæder sig utroligt meget til opgaven, som bl.a. går ud på at lære drenge i den vanskelige alder fra 12 17 at bruge værktøj og lave sløjd i et dertil indrettet værksted. Ikke fordi han nogensinde har haft mulighed for at få en uddannelse. Han er selv født på livets skyggeside, men Gud har givet ham nogle talenter, som han glæder sig til at bruge i det godes tjeneste.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at Gert Hansen i den grad er blevet grebet af denne sag.
Han har nemlig været fængslet i sammenlagt 6 år for grov gangstervirksomhed. Men måske alligevel naturligt nok, fordi han selv, der er opvokset i Københavns Nordvestkvarter, oplevede at være et såkaldt gadebarn, der var henvist til at søge sine venner i de mest belastede kriminelle miljøer.
– Når jeg tænker tilbage på de år, hvor jeg var ude i alt det skidt, et menneske overhovedet kan komme, er det måske alligevel ikke så mærkeligt, at netop dette blev mit livs kald, efter at jeg havde mødt Jesus.
– Jeg var nemlig selv et gadebarn. Mor var alene med os, men kom ud i alkohol- og narkomisbrug og ville hellere have kærester end tage sig af sine børn. Jeg oplevede at leve mit liv på gaden, hvor jeg fandt sammen med dem, der var i en tilsvarende situation, og for længst var havnet i ungdomskriminalitet og misbrug.
– Jeg begyndte at drikke, fordi, når jeg drak, måtte og turde jeg gøre nogle voldsomme ting, de andre ikke turde. Og bagefter var det så ubehageligt at leve med, at man drak videre for at glemme. Men Gud greb ind!
Fordi han har været igennem alt det værste, man kan tænke sig, men er kommet ud af det, tager han nu ud på skoler og holder foredrag om alkoholmisbrug, narko og hash og fortæller, hvor vigtigt det er at holde sig ude af den slags.
– Hvis du spørger mig, hvor mange ting, jeg gjorde mig skyldig i, så forestil dig et stort isbjerg! Nede under vandoverfladen gemmer sig ni gange så meget af det. Sådan var det med min kriminalitet. Bag mig lå knivstikkerier, forsøg på at skyde to betjente, røverier, overfald, indbrud, bedragerier og meget andet, ja, selv narkohandel i fængslet. Det gav 19 domme og seks år bag tremmer. I dag er jeg 45 og ønsker kun at gøre alt det godt, jeg ødelagde. Fordi jeg har mødt Jesus. Ham havde jeg ingen forudsætninger for at lære at kende i barndommen og ungdommen.
Seks år i fængsel er lang tid?
– Ja, det er alt for lang tid at spilde sit liv, men hvis det havde været i f. eks. USA, var det blevet livstid i stedet.
Men Gud greb mig i nakken, siger han igen, og fortæller, hvordan han fik besøg af en engel i en lille snavset celle i Roskilde arrest, hvor han ikke havde andet end papir og blyant og sig selv. Ingen blade eller aviser, intet TV, ingen radio eller bøger.
– Så der var god plads til, at Gud kunne komme til, og jeg bliver aldrig færdig med at takke ham. Han gav mig Jesus, og det blev en revolution i mit liv. Det var en udsending fra Kirkens Korshær, der kom med en bibel til mig, og jeg kastede mig straks over den og læste den helt forfra….hele det gamle testamente. Men så en dag kom jeg omsider frem til det, der ændrede mit liv totalt. Det nye Testamente!