Ny palæstinensisk betingelse: ‘Løslad 1200 fanger’

Den palæstinensiske Myndighed (PA) har fremsat nye betingelser for al forlænge fredsdrøftelserne med Israel udover april, oplyser en fremtrædende PA-kilde i Ramallah.

To af de nye betingelser er løsladelse af 1200 flere palæstinensiske fanger og israelsk anerkendelse af før-1967 grænserne for en palæstinensisk stat med Øst-Jerusalem som dens hovedstad.

PA kræver tillige, at Israel løslader terroristlederne Marwan Barghouti, Ahmed Sa’adat og Fuad Shobaki.

Videre kræves en fuldstændig standsning af bosættelsesbyggeri, PA’s suverænitet over område ‘C’ på Vestbredden, et stop for israelske militæroperationer i PA-kontrollerede områder og “genforenings”-tilladelser for omkring 15.000 palæstinensere.

Andre betingelser omfatter genåbning af Gaza grænseovergange, ophævelse af blokaden af Gaza-striben og tilladelse af tilbagevenden af palæstinensiske terrorister, som blev deporteret til Gaza-området og Europa, efter at de havde søgt ly for israelsk militær i Fødselskirken i Betlehem i 2002.

Betingelserne blev meddelt på et møde af Fatah-ledere med PLO-forhandler Saeb Erekat i Ramallah.

En Fatah-leder har citeret Erekat for, at han har forelagt de nye betingelser over for israelerne i onsdags. Erekat og lederen af PA’s cenrale efterretningstjeneste, Majed Faraj, afholdt et ni timer langt møde med den israelske forhandlingschef, justitsminister Tzipi Livni, og den særlige amerikanske Mellemøstudsending, Martin Indyk.

Ifølge en fremtrædende Fatah-mand, Ziad Abu Ein, er PA besluttet på at fortsætte bestræbelserne på at tilslutte sig 15 internationale organisationer, til trods for en israelsk anmodning om at udsætte dette for at give amerikanerne en chance for at opnå en aftale mellem de to sider.

Abu Ein sige, at PA-ledelsens mål nu er at blive medlem af den internatioale domstol som første skridt i at anklage Israel for “krigsforbrydelser” mod palæstinenserne.

Livni: “Ingen løsladelse”

Som reaktion på den palæstinensiske beslutning om at henvende sig til internationale organisationer har Tzipi Livni over for Erekat sagt, at Israel ikke vil løslade den sidste gruppe på 26 palæstinensiske fanger.

– Begge parter må nu overveje, hvordan man skal komme videre med forhandlingerne, sagde hun.

Udenrigsminister John Kerry har imidlertid ikke opgivet sin svære mission.

Under et besøg i Algeriet sagde Kerry, at USA forbliver forpligtet til fredsprocessen, men ikke kan gennemtvinge en aftale.

– Man kan skubbe og puffe, men til syende og sidst må parterne selv træffe fundmentale beslutninger og kopromis’er, sagde han. Der er et gammelt mundheld, som lyder: “Man kan føre en hest til vandet, men ikke få den til at drikke. Nu er det på tide at drikke, og det må lederne vide.