Zebos egen familie ville dræbe hende

Zebo flygtede fra familien, efter at hendes egen mor havde bedt Zebos bror om at tæske sin søster, fordi hun havde skrevet et digt…

Zebo og hendes familie er flygtninge fra Afghanistan – men Zebo måtte også flygte fra sine egen familie.

Da hun ankom til et land i Centralasien og begyndte at gå på den lokale skole, blev hun chokeret over at høre, at alle hendes klassekammerater drømte om at få en karriere, når de blev voksne.
Nogle ville være læger, andre lærere eller kontorchefer, osv.
Men hun vidste, at når hun var færdig med skolen, så ville hun blive tvunget til at gifte sig.

Broren tæskede Zebo

Hver dag, når hun kom hjem efter skole, var hun under pres og tæt kontrol, og nogle gange hvis hun kom for sent hjem, blev hun tævet af sin bror.
Deres mor opfordrede broren til at tæve sin søster – hun sagde, at hun skulle kende sin plads.
Første gang han tævede hende, fik hun et blåt øje, næste gang brækkede han hendes næse, og gangen efter brækkede han hendes arm. Det blev værre for hver gang. Hun følte sig aldrig elsket af sin familie, for de opførte sig ikke som en familie, og de talte aldrig om kærlighed eller følelser.

Straffet for at skrive et digt – og flygtede

En gang havde Zebo skrevet et digt om kærlighed og venskab. Hendes mor fandt hendes notesbog og fik Zebos bror til at tæve hende slemt, og selv da hun prøvede at forklare sin mor, at det bare var et talent hun havde og ikke rigtige følelser, så troede de ikke på hende.
Næste dag, da hun skulle i skole, gik hun bare derhen, hvor hendes fødder førte hende. Hun levede på gaden i otte dage og nætter, og så gik hun på internettet og ringede til FN. FN henviste hende til Dansk Europamissions samarbejdspartner, som driver et tilflugtssted for udsatte kvinder som Zebo.

Zebo fik hjælp fra kristne

Her fik hun lægehjælp, men hun kunne ikke forlade stedet, da alle hendes slægtninge ledte efter hende og ville slå hende ihjel. Det, at hun var løbet væk hjemmefra, havde bragt stor skam over familien.
Familien jagtede hende og truede Dansk Europamissions samarbejdspartner.
– I Afghanistan betyder det døden, hvis en pige løber væk hjemmefra. Det vidste hun godt, men hun kunne ikke blive derhjemme mere. Hun var meget bange, for hendes familie havde tilknytning til Taleban.
Alle de ansatte i Dansk Europamissions partnerorganisation var i fare, men Gud beskyttede dem alle, fortæller Samuel Nymann Eriksen.

Familien fandt hende

– Efter nogen tid fandt familien hende og ville tvinge hende til at komme med hjem, så hun kunne blive sendt tilbage til Afghanistan for at blive slået ihjel.
For – som hendes mor sagde, – så er det bedre at have en død datter end en datter, der bringer skam over familien. Men endnu en gang var Gud med hende, og det lykkedes dem ikke at tage hende med, fortæller Samuel.

Får hjælp til selvhjælp

Hun bor stadig i tilflugtsstedet, som Dansk Europamission støtter.
Her er hun i gang med et kursus i madlavning.
Hun har allerede bestået kurserne i smykkeproduktion og er faktisk den bedste til at lave smykker.

Det bedste sted

”Dette er det bedste sted for mig at være, for jeg føler mig mere selvsikker, og jeg ved, at selvom jeg ikke har en lang uddannelse, så kan jeg stadig tjene penge,” siger Zebo.
”Nu har jeg lært at drømme, og jeg drømmer om at starte en lignende organisation i Afghanistan. Jeg drømmer også om at lære engelsk.
Jeg takker Gud for, at han har bragt mig hertil. Hvad hvis jeg havde været nødt til at blive på gaden, og der var sket mig noget slemt? Eller hvad hvis mine forældre havde fundet mig på gaden?
Jeg ved, at Gud har en plan med mig, og nu ved jeg at Jesus er med mig,” siger Zebo.
Henri.