Kristi tilblivelse …?
Ole Sørensen
Elmevej 10
6880 Tarm
Et sted tilbage i evigheden er Jesus blevet til. Det hævder prædikant Mogens Albrechtsen (MA), Missionsforbundet, i en kronik i Udf., uge 35-2014.
‘Han blev ‘født’, ikke skabt, før jorden var der’, skriver MA og begrunder det med bl.a. Hebr. 1:5: ‘Til hvem af englene har Gud nogensinde sagt: Du er min søn, jeg har født dig i dag …’. MA skriver videre, at den evige og eneste Gud nu ikke længere var alene.
Det var en stor overraskelse at læse ovenstående. Er denne lære om ‘Kristi tilblivelse’ mon almindelig og god latin i Missionsforbundet? Og hvornår er den blevet det?
Hvis Kristus er blevet til, så er han under alle omstændigheder en skabning, uanset hvordan det er gået til (født eller skabt). MA’ lære minder mig om Jehovas Vidner. Når JV taler om Jesus som den førstefødte, så mener de dermed, at Jesus var den første, som Jehova skabte. En søn pr. definition yngre end sin far, altså er Jesus ‘blevet til’ vil JV hævde.
Når Gud siger om Jesus: ‘Du er min søn, jeg har født dig i dag’, så handler det ikke om en tilblivelse tilbage i evigheden, men om historisk tid og til det faktum, at Gud opvakte sin Søn fra de døde, jvf. Ap 13:33.
Når Bibelen taler om Gud i bestemt form, Guden, the God, ho theos, så er der tale om universets eneste sande Gud, som er fra evighed af: Jahve, JHVH. Den bestemte form af ordet Gud, bruger Bibelen ikke kun om Faderen, men også om Sønnen som fx i Hebr. 1:8: ‘Din trone, o Gud! (hotheos) står i evighed fast …’
Men når både Faderen og Sønnen er GUD, hvordan kan Bibelen så tale om, at Gud er én? På samme måde, som når Bibelen taler om, at mand og hustru er én (ét kød). Det hedder jo, at manden skal elske sin hustru, og at hustruen skal underordne sig/have ærefrygt for sin mand.
Derfor er mand og hustru én, selvom de rent matematisk er to. Da vi nu læser i 1. Mos.1, at mennesket, mand og kvinde, er skabt i Guds billede (‘vort billede’), så må Gud Herren nødvendigvis også være én – omend ikke rent matematisk. At kvinden underordner sig manden, har intet at gøre med, om hun er ældre eller yngre end manden, men at hun er kvinde. Tilsvarende, når Sønnen underordner sig Faderen, så har det intet at gøre med ‘alder’ (at Sønnen skulle være ‘blevet til’), men at han er Søn.
