Frelsen er Guds gave

pastor Benny Blumensaat,
Kirkegade 58,
6700 Esbjerg

I en udmærket artikel i Udfordringen d. 11.september skriver fodboldspilleren Marin Skender, født i Kroatien og opvokset i katolicismen, at selv om han kom i kirken og havde været katolik, vidste han ikke, hvad det var at være frelst og have et personligt forhold til Gud.
Frelsen er Guds suveræne gave til mennesket, som det modtager, når det beder om det. At Skender ikke oplevede at være frelst i den katolske kirke, er tankevækkende. Hver gang en katolik går til det personlige skiftemål, kommer frelsen ham i møde, og dér i skriftestolen bliver Jesu blods udgydelse på korset gjort levende af Helligånden selv gennem anger og synderkendelse og gennem syndsforladelsen ved præstens håndspålæggelse.
Frelsen er ikke en engangsforeteelse, men en gave, som mennesket skal åbne sig for igen og igen. Vækkelsen bryder igennem i samme grad som mennesket erkender sin synd, og det er derfor, at jomfru Maria i Medjugorje beder mennesker om at gå regelmæssigt til skrifte, gerne en gang om måneden, så vil hele kirken i Vesten blive helbredt. Så frelsen findes i allerhøjeste grad i den katolske kirke, ja den er selve fundamentet for det personlige forhold til Jesus Kristus, som enhver katolik er kaldet til at leve i.
I samme artikel siger Skender, at i den katolske tradtion han kommer fra gentager man ofte de samme bønner mange gange, men det gør han ikke mere. Det syntes jeg er trist, for der er stor velsignelse i at gentage de samme bønner igen og igen, fx Rosenkransbønnen, som er et stærkt middel imod Satan, da han flygter, når mennesker beder i tro. Rosenkransbønnen er en vandring med Jesus og Maria, og hver eneste gang den samme bøn bliver bedt, er det en forbøn, som Gud bruger til velsignelse for andre og en selv.
I klostrene gentager man dag og nat Davids salmer og fejrer den hellige messe og har gjort det i årtusinder, og jeg vover den påstand, at de mange klosterfælleskaber overalt i den kristne verden medvirker til, at menneskeheden endnu ikke har udslettet sig selv, da denne daglige lovprisning og tilbedelse af Gud, denne daglige reciteren af Guds store undere, bygger en åndelig mur op imod ondskabens kræfter.
Tak til Marin Skender for et smukt vidnesbyrd, som ligesåvel kunne have fundet sted indenfor den katolske kirke.