Tro og håb i film om Sudans Lost Boys
Reese Witherspooen spiller hovedrollen som en amerikansk kvinde, der tager ansvar for fire sudanske flygtningedrenge i filmen ’The Good Lie’.
I filmen får man et indtryk af de rædsler, som skaber flygtninge og gør børn forældreløse. Under Sudans borgerkrig var der mange ’Lost Boys’ (fortabte drenge), som flygtede fra deres hjemland. Nogle af dem fik mulighed for at komme til USA.
Kultursammenstød og tro
Filmen har også fokus på de uundgåelige kultursammenstød, blandt andet i forbindelse med vestlige familieforhold. Der er flere muntre episoder, som da flygtningene møder en amerikansk farmer, der underligt nok ikke behøver at beskytte sit kvæg mod løver.
Også den kristne tro, som giver drengene både håb og udholdenhed, står stærkt i filmen.
Premiere 27. november
The Good Lie får dansk premiere den 27. november.
Reese Witherspoon vandt en Oscar for sin rolle i filmen Walk the Line fra 2005.
The Good Lie er instrueret af Philippe Falardeau (Monsieur Lazhar) og er baseret på en sand historie fra 1980’erne.