Ikke nok at tro på sig selv

– En amerikansk præst spiller den ene hovedrolle og taler meget om Gud og Jesus. Det er der også nogen, der har foreslået, at vi nedtonede, men nej.
– Det er ikke nok at tro på sig selv. Hele vores samfund handler om at tro på sig selv, men det kan man ikke komme hele vejen med. Naturligvis er det vigtigt at tro på sig selv, men nogle gange mister jeg troen på mig selv – og hvad så? Så har jeg brug for at tro på, at der er en kærlig Gud, der tror på mig.

Skuespiller og filminstruktør Hella Joof om sin nye film „Oh happy day“ i Kristeligt Dagblad den 30. oktober.