Fester før fastetiden

Nu om dage er tønderne bare dekoreret med katte.
Nu om dage er tønderne bare dekoreret med katte.

Nogle af vore populære skikke stammer fra før-kristen tid – andre fra katolsk tid. Men de fleste danskere holder bare fest og undlader det med fasten…

Det er tid for fastelavnsboller, slik, tøndeslagning og sorte katte. Fastelavn er over os. Men hvorfor ligger denne fest før det, der for mange kristne er fastetiden? I de katolske lande indledes den lange faste før påsken med en stor fest. Ordet fastelavn kommer fra det tyske vastelabend, dvs. faste-aften. I Sydeuropa og Latinamerika holder man derimod karneval. Dette ord kommer fra det latinske Carne Vale, dvs. ’farvel kød’. Før Reformationen spiste danskerne groft brød og fisk i fastetiden. Både kød og det dyre hvide brød var forbudt. Derfor var der et behov for at slå sig løs med fede retter, før man skulle spæge sig. Fastelavnssøndag er blevet kaldt ’flæskesøndag’ og tirsdagen derefter hedder ’hvide’ eller ’fede’ tirsdag (Mardi Gras), fordi man på den dag spiste mælkeretter.

Ritualet askeonsdag minder folk om, at de skal dø - og at de skal omvende sig.
Ritualet askeonsdag minder folk om, at de skal dø – og at de skal omvende sig.
Askeonsdag

I ugen efter fastelavn startede fasten med askeonsdag. Denne dag markeres stadig, især i katolske kirker, ved at præsterne tegner et kors af aske på folks pander. Asken er afbrændte palmegrene fra det foregående års palmesøndag. Skikken skal minde folk om, at de er dødelige og har behov for at omvende sig.

Fasten handler nemlig om bod. I det traditionelle ritual siger præsten fx ”Omvend dig og tro på evangeliet”, eller ”Menneske, husk, du er støv, og til støv skal du vende tilbage”. I 1091 besluttede kirkens ledere, at folk ikke skulle faste om søndagen. Fastetidens 40 hverdage skal derimod minde om, at Jesus fastede i 40 dage, før han gik ind i sin offentlige fremtræden, som kulminerede med korsfæstelsen, opstandelsen og til sidst himmelfarten.

Tidligere havde man levende katte i tønderne - for katte symboliserede det onde.
Tidligere havde man levende katte i tønderne – for katte symboliserede det onde.
Katten ud af tønden

I Tyskland har man tidligere dræbt katte for at fjerne det onde. Skikken med at slå katten af tønden kommer muligvis fra Holland via det hollandske samfund på Amager. Her praktiserede man tøndeslagning med levende katte fra 1500-tallet helt indtil slutningen af 1800-tallet. I folketroen blev katten opfattet som et symbol på det onde eller den onde. Somme tider slap katten væk, når bunden var slået af tønden. Og den skulle jo nok løbe langt væk efter den behandling. Dermed mente man at have fjernet det onde, så man fx kunne undgå pest. Samtidig skulle fordrivelsen af katten sikre den kommende høst.

I førkristen tid har man holdt en fest, hvor to personer udklædt som hhv sommer og vinter skulle kæmpe mod hinanden. Også skikken med udklædning og viser til gengæld for mad eller penge stammer fra tidligere tiders fejringer i landsbysamfundene. Dengang foregik tøndeslagningen til hest, og kattekongen vandt ofte et helt års skattefrihed sammen med æren. Ved kirkekoncilet i Nikæa i 325 fastslog man, hvornår påsken falder: Nemlig første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Men da forårsjævndøgn ind imellem falder en anden dag i den julianske kalender, falder påsken i de ortodokse kirker ikke altid sammen med vores. Men askeonsdag falder i år den 18. februar. Og så er det fastetid!