Julekommentar:
En korsfæstet nisse…?
I dag er tomheden ved at tilbageerobre julen. Som vore hedenske forfædre er vi danskere gode til at hygge os og fylde os, med årets gang som eneste årsag.I et japansk stormagasin hængte man en korsfæstet nisse op, da man for nogle år siden ville illustrere julens baggrund. For kristne virkede det naturligvis som en blasfemisk provokation, men det var ren og skær uvidenhed, der lå bag.
Hændelsen er tankevækkende for os, der lever midt i den vestlige verdens julefejring. Til trods for, at julen herhjemme markedsføres i et hidtil ukendt omfang og efterhånden fylder to måneder i butikker og gadebillede, er uvidenheden om julens evangelium stor blandt mange af os, der færdes i de samme butikker og gader.
Ethvert dansk barn kender julemandens liv og færden i detaljer. At han bor på Grønland, rider i en rensdyrtrukket kane henover himlen og klatrer ned gennem skorstenen juleaften, er almenviden for de fleste danskere på fire år eller derover. Desværre har de fleste ikke haft mulighed for at få samme grundige undervisning om julens hovedperson.
Da kristendommen kom til Danmark, erobrede den ikke kun sjæle, men også fester. De gamle vikingers drukgilde til ære for solen blev nu til fejringen af, at solopgangen fra det høje har besøgt os. Jesusbarnet blev hovedperson og indhold i en fest, der før havde været tom. Det har ikke været nogen let opgave, da julen skulle kristnes. De fleste danskere på den tid har sikkert hellere villet tømme drikkehorn end synge julesalmer. Og kristendommens spor i folkesjælen var næppe ret dybe. På mange måder en situation, der minder om julen 2004. I dag, tusind år senere, sniger tomheden sig ind igen, og i mange sammenhænge er den i færd med at tilbageerobre julefejringen. Som vore hedenske forfædre er vi danskere gode til at hygge os og fylde os, med årets gang som eneste årsag. Fornærmede brokkerier fra kirkefolket vil ikke kunne vende denne udvikling. Der skal andet og mere til.
Det er blevet sagt, at kristendommen kan tabes på gulvet i løbet af én generation. Julens indhold kan også forsvinde ud i den blå frostluft. Hvis julen skal genvinde sit indhold, må vi sørge for at holde vores kristne arv i hævd. Ellers vil den måske om nogle år være overhalet indenom af okkulte festligheder som f. eks. Halloween. Men julen byder faktisk på et væld af gode muligheder for at give evangeliets stafet videre. Der findes masser af spændende børnebøger om julens glade budskab, som kan supplere nisselitteraturen. Vores julesalmer, som stadig er fulde af saft og kraft, kan sagtens tåle at blive sunget ved vores julesammenkomster. Den gamle skik med kirkegang julen igennem er heller ikke dum. Og måske nisselandskabet skulle suppleres med en julekrybbe?
Af sognepræst
Michael Lerche Nygaard
Kristkirken, Kolding
