Indisk biskop besøger Danmark

Biskop Jacob Marineni døber de nye troende.
Biskop Jacob Marineni døber de nye troende.

Biskop Jacob Marineni holder møder i Danmark i perioden 15.-28. maj.

Jacob Marineni er stifter og leder af den indiske, kristne missionsorganisation Gospel for Tribals Social Service Society (GTSSS). Han kommer til Danmark i perioden 15. – 28. maj 2015. Møderne er arrangeret i samarbejde med Agape Indien, Danmark.

Jacob Marineri er født 1971 i en traditionel hindufamilie. Som 8-årig blev han ramt af leukemi, men, men blev helbredt ved at Jesus mødte ham i et syn om natten efter evangelisters forudgående forbøn. Pludselig var han helbredt. Han tog eksamen i teologi og blev missionær i stammeområderne i den nordvenstlige del af delstaten Andhra Pradesh.
Hans første menighed bestod af tre personer i en landsby ved navn Duginepalli. Det blev starten på GTSSS, som er en missions- og hjælpeorganisation blandt stammefolk, kasteløse og spedalske i Andhra Pradesh.
I dag fungerer GTSSS i Andhra Pradesh, Telangana, Orissa og andre delstater. Organisationen giver de unåede stammelandsbyer i Indien en berøring af Jesu kærlighed gennem forkyndelse af evangeliet og udøvelse af barmhjertighedstjeneste.
I dag driver organisationen 31 børnehjem med over 4000 børn, ligesom man har financieret en ambulance med læge og to sygeplejersker til at køre rundt til de 30 spedalskhedskolonier, som organisationen har kontakt med. GTSSS har ca. 855 indfødte forkyndere i 1095 menigheder i stammeområderne med ca. 60.000 medlemmer og arbejder i ca. 12.000 landsbyer.

47 studenter, som har været igennem et intensivt kirkeudviklings-træningsprogram i Kandhamal Distriktet  i Odisha Stat, modtog deres diplomer den 27. marts 2015.
47 studenter, som har været igennem et intensivt kirkeudviklings-træningsprogram i Kandhamal Distriktet i Odisha Stat, modtog deres diplomer den 27. marts 2015.

Pastorerne/missionærerne forkynder i områder, som er utilgængelige for andre end indfødte.
GTSSS har egen bibelskole, der uddanner mere end 100 pastorer/missionærer årligt. Det største af organisationens børnehjem er uden for Khammam City, hvor 1000 børn af blandt andet spedalske forældre går i skole. GTSSS har også sygeplejerskeskole og en bibelskole. Man har et lille hjem for gamle, som ellers ville skulle tigge i hindutemplerne.
I juni 2014 indviede man første del af bolig- og skolefaciliteter for slumbørn, et projekt der kaldes ”Save 1000 slumchildren” for børn fra Hyderabads og Mumbais slumområder.